Oracle vil ikke længere bruge tid og penge på OpenOffice. So what? Netop fordi OpenOffice er open source, er det vel ikke noget problem?
Oracle erhvervede for et par år siden Sun Microsystem. Derigennem overtog Oracle forskellige open source projekter blandt hvilke, der har været mest omtale af OpenOffice og MySQL. Oracles ejerskab af MySQL databasen - en af de største succeshistorier indenfor forretningsmodellen dual licensing - har været omgærdet af megen kontrovers i forbindelse med blandt andet EU's behandling af Oracles køb af Sun under EU's konkurrenceretsregler.
Oracles håndtering af OpenOffice har heller ikke været uden problemer. OpenOffice er jo vidt anerkendt som det væsentligste (ikke cloudbaseret) alternativ til Microsoft Office suiten (eller er det i virkeligheden omvendt?). Uenigheden blandt det store fællesskab af udviklere, der arbejdede med OpenOffice og Oracle medførte tidligere sidste år, at projektet forgrenedes ("fork'ede").
En stor del rigtig gode folk blandt OpenOffice projektet, blandt andet danske Leif Lodahl, gik sammen om at udvikle LibreOffice pakken, der er baseret på OpenOffice kildekoden. LibreOffice er i dag organiseret igennem den nystiftede Document Foundation. Herved er der også skabt trygge rammer om LibreOffice, der gerne skulle sikre, at de problemer, der opstod ved en "for profit" virksomheds ejerskab af rettighederne til OpenOffice, ikke kommer til at opstå i forbindelse med LibreOffice.
Nu har Oracle så i sidste uge meddelt, at man ikke længere ønsker at satse på OpenOffice. Hvad dette rent konkret betyder, er ikke helt klart, men det synes i hvert fald at betyde, at den økonomiske støtte til OpenOffice projektet gennem kontanter og programmørtimer, som Sun og senere Oracle har lagt heri, i væsentligste omfang forsvinder.
Der har i OpenOffice miljøet fra visse kanter været ytret en vis form for bitterhed overfor Oracle på grund af det forhold, at man nu ikke længere "står ved" OpenOffice projektet. Dertil er der efter min opfattelse egentlig ikke så meget andet at sige, at det står Oracle fuldstændig frit for at træffe de beslutninger, som, man mener, bedst tjener Oracle og dets aktionærers interesser.
Oracle har ingen som helst moralsk forpligtigelse til at støtte OpenOffice eller andre open source projekter for den sags skyld i en længere periode eller i et større omfang, end at dette er kompatibelt med Oracles formål at tjene penge og virke som en kommerciel enhed.
Derimod bekræfter hele sagaen om OpenOffices livsforløb, og nu måske stille død, hele det kommercielle rationale bag en open source strategi. OpenOffice koden er oprindeligt frigivet under LGPL, der er en mindre restriktiv open source licens end den allermest anvendte General Public Licence (GPL). Herved er sikret, at koden altid forbliver tilgængelig og anvendelig for alle, der ser en værdi i projektet, og som af den ene eller den anden grund ønsker at bidrage til en eksisterende udgave af koden (OpenOffice) eller ønsker at tage denne i en anden retning (LibreOffice).
Hvis der er værdi i at tilbyde en office suite på grundlag af OpenOffice koden, så er barriererne for at entrere dette marked så lave, at der nok skal være nogen, der vil bygge en forretning op og tilbyde tjenester og ydelser hertil. Og det er netop dette, som vi ser med LibreOffice.
Så til meddelelsen fra Oracle om afslutning (i en eller anden form) af støtten til OpenOffice, er der alene at tilføje: Nuvel, det var så det. Vi må videre. No hard feelings. Oprigtigt held og lykke til LibreOffice.
Det eneste uroelement, som kan medføre forstyrrelser i kraften, er i forbindelse med OpenOffice og LibreOffice og andre udgaver heraf, som i så mange andre tilfælde - både i forbindelse med open source og closed source projekter - at det kan være nødvendigt at få clearet andre former for immaterielle rettigheder end blot den ophavsretlige ret til at anvende kode.
Man må gå ud fra, at der ikke vil opstå nogen varemærkeretlige udfordringer, da ingen fremtidige forgreninger, heller ikke LibreOffice, vil benytte sig af navn eller logo eller andre kendetegn i forbindelse med OpenOffice. Det vil nok være forretningsmæssigt dumt og efter al sandsynlighed i klar strid med det varemærke, som jeg går ud fra, at Oracle har til OpenOffices navn og logo.
Imidlertid kan det vise sig, at det store bæst er softwarepatenter. Hvis Oracle - eller for den sags skyld andre - ligger inde med softwarepatenter, som på den ene eller anden måde kan forhindre forgreninger, herunder LibreOffice, i at udvikle sig, så er hele open source forretningsmodellen slået et væsentligt skridt tilbage.
Softwarepatenter har - efter min opfattelse - Fanden skabt. Det er muligt, at disse i teorien vil muliggøre, at små innovative selskaber kan beskytte sig mod store. Men dette er teori. I praksis bliver softwarepatenter benyttet af store virksomheder til at forhindre små virksomheder i at være innovative. På open source fronten bliver softwarepatenter oftest anvendt til at forhindre open source projekter i at blomstre.
Det ville klæde Oracle meget, hvis man i forbindelse med opgivelse af OpenOffice projektet stillede rimelige garantier til de forgreninger af projektet, som måtte opstå om, og deres brugere, at man ikke ville bringe eventuelle softwarepatenter i spil med henblik på at forhindre succesfuld videreførelse af projektet.
