Ændring af ferieloven

Hovedpunkter

Ændringerne er i hovedtræk følgende:

• Ferie under fritstilling: Arbejdsgivernes mulighed for at anse ferie for afholdt i en fritstillingsperiode begrænses.
• Overførsel af ferie: Alle lønmodtagere kan nu indgå aftale om overførsel af ferie over 20 dage, medmindre en kollektiv overenskomst forhindrer dette.
• Frist for overførsel af ferie: Ved overførsel af ferie ud over 20 dage fra et ferieår til det næste ferieår skal aftale herom indgås inden den 30. september efter ferieårets udløb.
• Optjening af feriegodtgørelse og ferietillæg hen over et årsskifte: Feriegodtgørelse og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over et årsskifte, anses for optjent i det nye kalenderår.
• Forældelse af feriepenge: Der gælder nu en 3-årig forældelsesregel løbende fra ferieårets udløb 30. april.
• Stikprøvekontrol: Arbejdsmarkedets Feriefond har nu mulighed for at lave stikprøvekontrol af virksomhedernes afregning af uhævede feriepenge.
• Deling af data og indberetning: Feriekonto kan elektronisk videregive oplysninger til anerkendte arbejdsløshedskasser samt kommunale og statslige myndigheder.

Ferie under fritstilling

I en fritstillingsperiode er en lønmodtager forpligtet til at søge og påtage sig andet arbejde samt i videst muligt omfang afvikle tilgodehavende ferie for derved at begrænse virksomhedens tab mest muligt. Hvis lønmodtageren påbegynder et nyt ansættelsesforhold i fristillingsperioden, kan den tidligere arbejdsgiver modregne indtægterne fra det nye arbejde i lønnen for den resterende del af fritstillingsperioden (bortset fra funktionærlovens regel om minimalerstatning).

Efter de tidligere regler blev en fritstillet lønmodtager anset for at have afholdt ferie, hvis ferien og ferielovens varslingsfrister kunne ligge inden for fritstillingsperioden. Det var uden betydning for ferieafholdelsen, om lønmodtageren i fritstillingsperioden havde fået nyt arbejde.

Med ændringernes vedtagelse kan ferie nu alene anses for afholdt i en fritstillingsperiode, hvis lønmodtageren reelt har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens længde efter udløbet af varslingsfristerne.

Der er dog fortsat mulighed for at anse ferie som afholdt;

1) hvis lønmodtageren er fritstillet, uden at arbejdsgiver har adgang til at modregne i lønmodtagerens løn fra en ny arbejdsgiver, eller

2) hvis medarbejderen afholder ferien hos en ny arbejdsgiver inden opsigelsesvarslets udløb.

Ændringens betydning kan illustreres med følgende eksempel:

En lønmodtager er opsagt den 30. april 2011 med fem måneders varsel til fratræden den 30. september 2011. Lønmodtageren er straks ved opsigelsen blevet fritstillet. Lønmodtageren får nyt arbejde fra den 1. august 2011.

Efter de gamle regler anses både hovedferie og restferie for afholdt, idet både ferien samt ferielovens varsler kan indeholdes i fritstillingsperioden. Restferien kan allerede rummes i perioden, inden lønmodtageren påbegynder nyt ansættelsesforhold, mens hovedferien anses for afholdt i perioden fra den 1. august 2011, hvor lønmodtageren påbegynder nyt ansættelsesforhold. Arbejdsgiveren kan modregne lønmodtagerens indtægter fra det nye arbejde i lønnen for den resterende del af fritstillingsperioden. Det betyder, at lønmodtageren anses for at have afholdt hovedferien i forhold til den gamle arbejdsgiver, uden at den gamle arbejdsgiver skal udbetale løn. I praksis er lønmodtageren derved blevet modregnet to gange for ferien, da arbejdsgiveren kan anse ferie for afholdt, samtidig med at arbejdsgiveren kan modregne lønmodtagerens indtægter fra den nye arbejdsgiver.

Efter de nye regler kan restferien betragtes som afholdt i fritstillingsperioden, idet både varslet og ferien kan rummes i perioden, inden lønmodtageren påbegynder nyt ansættelsesforhold. Hvis lønmodtageren ikke kan afholde hovedferie hos den nye arbejdsgiver i perioden fra den 1. august 2011 indtil endelig fratræden hos den tidligere arbejdsgiver den 30. september 2011, har lønmodtageren dermed ikke haft en reel arbejdsfri periode svarende til feriens længde. Hovedferien kan således ikke anses for afholdt, og den tidligere arbejdsgiver skal afregne hovedferien til Feriekonto. Lønmodtageren skal dog dokumentere over for den tidligere arbejdsgiver, at der ikke har været en arbejdsfri periode, f.eks. ved fremvisning af lønsedler fra den nye arbejdsgiver eller en erklæring fra denne.

Som beskrevet ovenfor gælder kravet om en reel arbejdsfri periode ikke, hvis lønmodtageren er fritstillet, uden at dennes tidligere arbejdsgiver har mulighed for at modregne indtægter fra den nye arbejdsgiver. Dette kan blive aktuelt, hvis den tidligere arbejdsgiver f.eks. som følge af en fratrædelsesaftale har frasagt sig retten til at modregne, eller hvor funktionærloven hindrer modregning. Ifølge funktionærloven kan den tidligere arbejdsgiver i de første tre måneder af fritstillingsperioden ikke modregne indtægter fra en ny arbejdsgiver. For funktionærer betyder dette, at selvom funktionæren er påbegyndt nyt ansættelsesforhold i minimalerstatningsperioden, vil restferien fortsat anses for afholdt, såfremt funktionærens opsigelsesvarsel er tre måneder eller derover.

Det er nødvendigt som arbejdsgiver at overveje, hvordan ferielovens ændring vedrørende fritstilling kan håndteres. Det kan fremadrettet være en løsning, at der i ansættelseskontrakten aftales forkortet varsel af hovedferien i overensstemmelse med ferielovens regler herom. Ligeledes kan det blive en løsning, særligt ved opsigelse af ikke-funktionærer, at arbejdsgiver ubetinget fritstiller lønmodtageren, det vil sige fraskriver sig adgangen til modregning. På denne måde kan ferien anses som afholdt, under forudsætning af at ferien og varslingsfristen kan indeholdes i fritstillingsperioden.

Ændringen gælder for fristillinger, som meddeles efter den 1. maj 2011.

Overførsel af den 5. ferieuge

Før den seneste ændring af ferieloven har det ikke været muligt for lønmodtagere omfattet af en kollektiv overenskomst at aftale overførsel af ferie ud over 20 dage med arbejdsgiver, medmindre overenskomsten udtrykkeligt har givet adgang til det. Lønmodtagere uden kollektiv overenskomst har derimod frit kunnet indgå en sådan aftale med arbejdsgiver.

Med de nye reglers vedtagelse har alle lønmodtagere, det vil sige også lønmodtagere, som er omfattet af en kollektiv overenskomst, ret til at aftale overførsel af ferie ud over 20 dage med arbejdsgiver, medmindre andet fremgår direkte af en kollektiv overenskomst.

Reglen har tidligst virkning for ferie optjent i kalenderåret 2010 til afholdelse i ferieåret 2011/2012. Konkret bliver dette derfor aktuelt i foråret 2012.

Vær opmærksom på, at aftaler om overførsel af ferie fortsat skal indgås skriftligt.

Det gælder fortsat, at aftale om overførsel af ferie forhindrer udbetaling af feriepenge. Udbetaling af overført ferie kan kun ske i forbindelse med fratrædelse.

Frist for overførsel af ferie

Efter de gamle regler skulle aftaler om overførsel af ferie indgås inden udløbet af ferieåret, det vil sige senest den 30. april.

Ændringerne medfører en udvidet frist, sådan at aftaler om overførsel af ferie skal indgås inden den 30. september efter ferieårets afslutning.

Den nye fristregel har virkning for ferie optjent i kalenderåret 2009 til afholdelse i 2010/2011.

Idet loven er trådt i kraft 1. maj 2011, hvor alle aftaler om overførsel af ferie ud over 20 dage formodes at være indgået i henhold til de gamle regler, må det i praksis medføre, at de nye fristregler reelt først får betydning ved overførsel af ferie til ferieåret 2012/2013.

Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvilke udfordringer fristforlængelsen vil medføre i praksis. Eksempelvis bør arbejdsgiver og lønmodtager, inden lønmodtageren skal afholde ferie i et nyt ferieår, tage stilling til, om evt. resterende ferie fra det gamle ferieår skal overføres. Såfremt enighed ikke kan opnås, må det antages, at den resterende ferie skal udbetales.

Optjening af feriegodtgørelse og ferietillæg hen over et årsskifte

Efter de tidligere regler har optjeningen af feriegodtgørelse og ferietillæg fulgt perioden for det udførte arbejde. Hvis en lønperiode er gået hen over et årsskifte, skulle perioden deles op, sådan at feriepenge, som vedrørte arbejde udført i december, skulle henføres til december, mens feriepenge, som vedrørte arbejde udført i januar, skulle henføres til januar.

Med de nye reglers vedtagelse skal feriegodtgørelse og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over et årsskifte, anses for optjent i det nye år og dermed noteres på dette.

Lovændringen er indført som en administrativ lettelse for arbejdsgiverne og er en tilpasning af reglerne i overensstemmelse med mange arbejdsgiveres tidligere praksis.

Man bør være opmærksom på, at lovændringen ikke berører den situation, hvor hele indtjeningsperioden ligger i december, men hvor selve lønnen først udbetales i januar. Her skal feriegodtgørelse og ferietillæg fortsat noteres på december.

Forældelse af feriepenge

Forældelse har tidligere været reguleret af to sideordnede regelsæt i ferieloven:

1) Hvis en arbejdsgiver enten ikke havde anerkendt eller indbetalt feriepenge, som en lønmodtager havde krav på, skulle lønmodtageren gøre dette krav gældende senest den 30. september efter ferieårets udløb. I modsat fald blev kravet betragtet som forældet. Hvis lønmodtageren rettidigt rejste kravet på feriepengene, men arbejdsgiveren ikke efterkom dette, blev kravet forældet, medmindre lønmodtageren senest den 30. november efter ferieårets udløb søgte kravet gennemført ved f.eks. retssag eller fagretlig behandling.

2) Hvis feriepengene var indbetalt eller anerkendt af arbejdsgiver, blev kravet forældet tre år efter ferieårets udløb.

Efter ferielovens ændring vil krav på feriepenge nu forældes tre år efter udløbet af ferieåret. Dette uanset om arbejdsgiver har anerkendt kravet, eller om feriepengene er indbetalt eller ej.

Reglen finder tidligst anvendelse for optjeningsåret 2009.

Bestemmelserne i forældelsesloven gælder ikke for krav på feriepenge, uanset at den sædvanlige forældelsesfrist for lønkrav, der udspringer af et ansættelsesforhold, sædvanligvis er fem år.

Stikprøvekontrol

Hvis en lønmodtager ikke afholder al sin ferie inden for ferieåret og ikke opfylder én af betingelserne for at få feriepengene udbetalt kontant, skal arbejdsgiveren afregne lønmodtagerens uhævede feriegodtgørelse, ferie med løn og ferietillæg til Arbejdsmarkedets Ferie-fond eller en privat feriefond. Denne ordning skal sikre, at arbejdsgiverne ikke opnår økonomisk vinding, hvis lønmodtageren ikke afholder al sin ferie.

Før ferielovens ændring har Arbejdsmarkedets Feriefond og de private fonde, som er oprettet inden 1. januar 2005, ikke haft beføjelser til at føre kontrol med, om lønmodtageres uhævede feriepenge rent faktisk er blevet afregnet.

Arbejdsmarkedets Feriefond kan nu årligt stikprøvekontrollere op til 150 virksomheders indbetalinger af uhævede feriepenge. De udvalgte virksomheder skal inden for en rimelig frist indsende en revisorerklæring til dokumentation for korrekt afregning. Såfremt virksomheden på anden vis og i tilstrækkeligt omfang kan dokumentere, at feriepenge er afregnet korrekt, kan revisorerklæring ikke kræves. Hvis Arbejdsmarkedets Feriefond skønner, at en revisorerklæring er nødvendig, skal fonden betale sædvanlige omkostninger ved revisorerklæringen. Undlader virksomheden at indsende den ønskede dokumentation for korrekt afregning, kan virksomheden straffes med bøde.

Alle virksomheder, der afregner uhævede feriepenge til en privat feriefond oprettet inden 1. januar 2005, skal fremover afgive en årlig erklæring til fonden om korrekt afregning af uhævede feriepenge.

Den årlige erklæring afgives i form af revisorerklæring udstedt på en standardblanket udarbejdet af Pensionsstyrelsen.

For private feriefonde oprettet efter 1. januar 2005 gælder allerede, at arbejdsgivere i forhold til disse fonde er pålagt dokumentationskrav som beskrevet ovenfor.

Deling af data og indberetning

Ferieloven har ikke tidligere givet Feriekonto mulighed for at videregive oplysninger om feriedata til arbejdsløshedskasser samt kommunale og statslige myndigheder.

Feriekonto har nu mulighed for elektronisk at stille oplysninger om optjente feriedage og feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie samt udbetalinger af feriepenge til rådighed for arbejdsløshedskasser og kommunale myndigheder. Arbejdsløshedskasserne og de kommunale myndigheder skal bruge oplysningerne til kontrol af, om der er sket uberettiget udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp mv.

Ændringernes betydning for årsregnskabet

Det er Deloittes opfattelse, at de ændrede regler ikke får væsentlig betydning for årsregnskabet. Dette forudsætter dog, at den feriepengeforpligtelse, der er indregnet i årsregnskabet, er opgjort efter en eksakt metode, hvor der for hver enkelt medarbejder er foretaget en konkret beregning af feriepengeforpligtelsen, jf. nedenfor.

De ændrede regler for fritstillede medarbejdere kan få betydning for den forpligtelse, der opgøres og indregnes i forbindelse med, at en medarbejder fritstilles. Det er derfor vigtigt, at der sker en konkret vurdering baseret på den fritstillede medarbejders ansættelseskontrakt.

De ændrede regler om overførsel af ferie medfører, at flere medarbejdere får mulighed for, og at det bliver mere fleksibelt, at overføre ferie ud over 20 dage til et efterfølgende ferieår. Dette betyder, at opgørelse af feriepengeforpligtelsen efter en summarisk metode (som en fast procentdel af den i regnskabsåret udbetalte løn) kan give væsentlige forskelle i forhold til den eksakte metode, jf. nedenfor. Deloitte anbefaler derfor anvendelse af den eksakte metode.

Eksakt metode for opgørelse af feriepengeforpligtelsen

Feriepengeforpligtelse og skyldige feriepenge for kalenderårsregnskab 2010 består af:

1. Opsparet ferie i kalenderåret 2010, som skal afholdes i ferieåret 2011/2012

2. Restferie for ferieåret 2010/2011 inklusiv eventuel overført ferie

3. Eventuelle opsparede feriefridage (6. ferieuge).

Efter den eksakte metode skal forpligtelsen opgøres særskilt for hvert af ovenstående tre elementer for hver medarbejder.

Måling af feriepengeforpligtelser sker ud fra en going concern-betragtning og ud fra en forudsætning om, at ansættelsesforholdet fortsætter. Måling med udgangspunkt i hvad der skal udbetales i forbindelse med en medarbejders fratræden skal alene ske i tilfælde af, at opsigelse/afskedigelse er sket senest på balancedagen. Feriepengeforpligtelsen måles derfor til det, der skal udbetales i forbindelse med afholdelse af ferie. Det betyder, at pension, bonusordninger, fri bil mv. skal indgå i grundlaget for beregning af feriepengeforpligtelsen.

Efter Deloittes opfattelse kan beregningen baseres på lønniveauet pr. balancedagen, forudsat at effekten af de forventede lønstigninger ikke afviger væsentligt fra effekten af tilbagediskontering.