Som følge af ændringer til Sygedagpengeloven har alle arbejdsgivere nye forpligtelser i forhold til medarbejderes sygefravær med virkning fra den 04.01.2010.
Sygefraværssamtale
Alle arbejdsgivere skal fra den 04.01.2010 holde en sygefraværssamtale med den sygemeldte medarbejder senest 4 uger efter 1. sygedag. Sygefraværssamtalen skal belyse, hvornår og hvordan den sygemeldte medarbejder kan vende tilbage til arbejdet. Efterfølgende skal arbejdsgiveren indberette enkelte oplysninger til kommunen. Formålet er, at Jobcentret tidligt får en indikation af, om der skal sættes en kommunal indsats i gang for at hjælpe den sygemeldte. Arbejdsgiveren skal indberette oplysningerne til kommunen ved enten at udfylde en særlig blanket eller ved at udfylde et par ekstra felter på den blanket, som arbejdsgiveren allerede udfylder, når kommunen skal oplyses om længerevarende sygefravær.
Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort nye vejledninger til de nye regler på deres hjemmeside. Arbejdsgivere skal være opmærksomme på, at sygefraværssamtalen er omfattet af reglerne i Helbredsoplysningsloven, hvilket indsnævrer grænserne for, hvad arbejdsgiverne egentlig må spørge til. Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en pjece, der hedder ”Sygefravær på arbejdspladsen – hvad må man spørge om?”, der også findes på deres hjemmeside.
Ud over reglerne i Helbredsoplysningsloven skal arbejdsgivere være opmærksomme på, at under afholdelse af en sygefraværssamtale vil arbejdsgiveren tit blive bekendt med følsomme personoplysninger. Det kan eksempelvis være, at en syg medarbejder oplyser om sygdommens art eller en præcis diagnose. De fleste arbejdsgivere vil, som en selvfølge, udarbejde et mødereferat, hvor sådanne oplysninger er registreret. Arbejdsgiverne skal således være opmærksomme på, at når en behandling eller registrering af personfølsomme oplysninger finder sted, vil Persondatalovens regler finde anvendelse. Med andre ord skal modtagne oplysninger behandles efter Persondatalovens regler, hvilket blandt andet indebærer, at der skal indhentes tilladelse hos Datatilsynet, inden registrering af følsomme personoplysninger finder sted.
Fastholdelsesplan
Ligeledes med virkning fra den 04.01.2010 kan medarbejdere, der ikke forventer at kunne vende tilbage til arbejdet inden for 8 uger, anmode sin arbejdsgiver om en fastholdelsesplan. En fastholdelsesplan er en plan for, hvordan den syge medarbejder kan fastholde sin tilknytning til arbejdspladsen. Det er meningen, at planen skal give medarbejderen og arbejdsgiveren mulighed for at afstemme forventninger og skabe tryghed omkring medarbejderens fremtid på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren har dog altid ret til at afslå at udarbejde en plan.
Beskæftigelsesministeriet foreslår, at en fastholdelsesplan kan indeholde elementer som nedsat tid, der gradvist skrues op for; andre arbejdsfunktioner på en permanent eller midlertidig basis og hjælpemidler, som kan give medarbejderen mulighed for at vende tilbage til arbejdet.
Arbejdsgivere skal være opmærksomme på, at afhængig af det konkrete indhold af fastholdelsesplanen, er det muligt, at arbejdsgiveren kan påtage sig en forpligtelse over for en syg medarbejder, som kunne få betydning for saglighedsvurderingen i relation til en eventuel opsigelse. Det er derfor en rigtig god ide at være på den sikre side og altid som arbejdsgiver nøje overveje det præcise indhold af en fastholdelsesplan.
Som tidligere omtalt på vores hjemmeside, har arbejdsgiver ret til at få udarbejdet en mulighedserklæring, hvis det vurderes som værende relevant. Formålet med en sådan mulighedserklæring er at afdække, hvad medarbejderen kan på trods af sin sygdom. Erklæringen skal udfyldes af arbejdsgiveren, medarbejderen og medarbejderens læge.
Ud over mulighed for at få udarbejdet en mulighedserklæring, har arbejdsgiveren fortsat mulighed for – under henvisning til ledelsesretten – at forlange en lægeerklæring som dokumentation for, at en medarbejders fravær skyldes sygdom. I de tilfælde behøver man ikke at mødes med medarbejderen og udfylde en mulighedserklæring, hvis man ikke ønsker det. Man kan i stedet for bede om at få tilsendt en lægeerklæring udfyldt på en såkaldt fri attest.
