Nyt styresignal fra Skatteministeriet med præcisering af regler for fri avis
Indledning
Der har det seneste års tid været lidt uro omkring fortolkningen af regler og praksis for beskatning af fri avis – dvs. en arbejdsgiverbetalt avis leveret på medarbejderens bopæl.
I mange år har der kun været én offentliggjort afgørelse om fri avis (fra 2004), hvor det daværende Ligningsråd fandt, at selvom en fri avis indgik i en fleksibel lønpakke (finansieret via lønomlægning), kunne dette i sig selv ikke udelukke, at værdien var omfattet af bagatelgrænsen (ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.). Dog under den forudsætning, at avisen efter en konkret vurdering antages at være stil-let til rådighed af hensyn til arbejdet.
Inden for det seneste år er der imidlertid offentliggjort 4 nye afgørelser, og der var været lidt usikkerhed om, hvorvidt arbejdsgiver i alle tilfælde skal foretage en konkret vurdering af det arbejdsmæssige be-hov. I september 2010 udsendte SKAT en meddelelse med en præcisering af Ligningsvejledningens formulering om arbejdsgiverbetalt avis i forbindelse med kontantlønsnedgang (lønomlægning).
Senest har Skatteministeriet udsendt et styresignal (SKM 2011.183), hvor regler og praksis for beskat-ning af fri avis præciseres.
Regler og praksis for beskatning af fri avis gældende fra og med 2011 er herefter:
Skattepligt
Aviser, som stilles til rådighed på arbejdspladsen, anses for arbejdsredskaber og er ikke skattepligtige.
Kun arbejdsgiverbetalte aviser, som leveres på medarbejderens bopæl (”fri avis”), anses for et perso-nalegode og kan derfor medføre skattepligt. Værdien af fri avis kan dog være omfattet af bagatelgræn-sen, hvis avisen i overvejende grad anses for at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet.
Hvis en fri avis er arbejdsmæssigt begrundet og dermed omfattet af bagatelgrænsen, har arbejdsgiver ikke indberetningspligt af værdien. Det vil være medarbejderen selv, som evt. skal selvangive værdien, hvis bagatelgrænsen på 5.500 kr. (2011) overskrides for året.
Der skelnes mellem, om arbejdsgiver tilbyder en fri avis med eller uden lønreduktion (altså om der er tale om et valgfrit personalegode, som medarbejderen helt eller delvist selv finansierer via lønomlæg-ning / en fleksibel lønpakke).
1. Stiller arbejdsgiver fri avis til rådighed uden lønomlægning, er der en formodning om, at avi-sen/aviserne i overvejende grad er til brug for arbejdet, og der er ikke krav om, at arbejdsgiver skal foretage en konkret vurdering i forhold til den enkelte medarbejder eller personalegruppe.
2. Tilbyder arbejdsgiver fri avis med lønomlægning (som et valgfrit gode i en fleksibel lønpakke), skal arbejdsgiver konkret kunne begrunde, at avisen/aviserne i overvejende grad er til brug for ar-bejdet. Denne konkrete vurdering kan dog foretages samlet for hele personalegrupper med ensar-tede arbejdsopgaver.
Værdiansættelse
Fri avis er som udgangspunkt et skattepligtigt personalegode og skal ansættes til markedsværdien, hvis den erstatter privat avishold – uanset om den er omfattet af bagatelgrænsen eller ej.
Hvis der er tale om avis nr. to i husstanden, har det dog ikke karakter af sparet privatforbrug, og vær-dien af avis nr. to kan ansættes til 0 kr. Denne værdiansættelse gælder, uanset om avisen indgår i en lønpakke, og uanset om værdien er omfattet af bagatelgrænsen.
Hvis medarbejderens husstand selv holder én daglig avis – egenbetalt eller tildelt af arbejdsgiver – kan aviser herudover således værdiansættes til 0 kr., uanset om det sker i forhold til bagatelgrænsen eller ej.
