Inkasso i udlandet

Et stigende antal danske virksomheder handler med udenlandske kunder. En ofte overset problemstilling er, hvorledes man forholder sig ved manglende betaling fra den udenlandske kunde. Den bedste løsning er selvfølgelig, at parterne indgår en aftale herom. Alternativt bør sælger have taget stilling hertil i sine handelsbetingelser, som skal være aftalte med køber.

Find her vejledning til, hvordan du bedst muligt får dit tilgodehavende hjem. I artiklen finder du også gode råd omkring samhandel med engelske virksomheder.

1. Domstolenes kompetence

Inden for EU reguleres domstolenes kompetence på det civil- og handelsretlige område af Domsforordningen[1]. Ifølge Domsforordningen skal sager som hovedregel anlægges ved domstolen i den medlemsstat, hvor debitor har hjemting. Hvis debitor er bosiddende i et andet EU land, vil en inkassosag derfor, som udgangspunkt, skulle anlægges i debitors hjemland.

Sager om kontraktsforhold kan også anlægges ved en domstol i det land, hvor forpligtelsen skulle opfyldes. Da betalingstedet under dansk ret er kreditors bopæl, vil en inkassosag mod en udenlandsk skyldner ofte kunne anlægges i Danmark, hvis kreditor er bosiddende der.

Kreditor har derfor fleksibilitet i og med, at denne kan vælge, hvor en retssag anlægges.

Naturligvis kan man også udtrykkeligt aftale, hvor man skal føre en sag (værneting) og hvilket lands retsregler, der skal finde anvendelse (anvendelig ret).

Når kreditor gør sig taktiske overvejelser omkring, hvor en sag skal anlægges, bør han først og fremmest overveje sin stilling i forhold til en eventuel senere tvangsfuldbyrdelse. I overvejelserne bør indgå en stillingtagen til blandt andet:

• Hvor befinder debitor og dennes aktiver sig?
• Er det problematisk at gennemførelsen af en sag i Danmark bliver forsinket, idet en stævning vil skulle forkyndes i udlandet?
• Der påløber ekstra udgifter ved anlæg af sag i Danmark, da en stævning med bilag etc. vil skulle oversættes.
• Der påløber ekstra udgifter til oversættelse af en eventuel dansk dom ved anlæg af sag i Danmark, da en eventuel dom vil skulle oversættes med henblik på en tvangsfuldbyrdelse i debitors hjemland.
• Kan der spares sagsomkostninger ved at anlægge sag i Danmark, da en gennemførelse af en retssag i Danmark alt andet lige erfaringsmæssigt er billigere, når der ses bort for de ekstra udgifter til oversættelse?
• Er der proceduremæssige forhold, som bør overvejes?

2. Sagsanlæg i Danmark

En klar fordel ved sagsanlæg i Danmark er, at debitor pludselig er på udebane, hvilket kan medvirke til, at debitor betaler for at undgå at skulle rejse til Danmark for at forsvare sig. Ligeledes minimeres omkostningerne væsentlig ved at gå igennem det danske retssystem. Ulempen er dog, at det for en skruppelløs debitor, kan forekomme nemt at ignorere danske retskridt i en forventning om, at kreditor opgiver sagen på grund af det grænseoverskridende element.

I de fleste kontraktsforhold er der tale om to forpligtelser; levering af en vare og betaling for denne vare. For kreditor er det interessante betalingen af den leverede vare. Hvis betaling skal ske til en dansk konto, er der nemlig mulighed for at anvende reglerne i Domsforordningen og dermed juridisk belæg for at anlægge sagen i Danmark.

Hvorvidt sagsanlæg i Danmark stiller kreditor i en bedre position med henblik på effektiv inddrivelse af en udenlandsk debitors gæld, bestemmes, som nævnt indledningsvis, af taktiske og økonomiske overvejelser i det konkrete tilfælde; herunder hvorvidt og hvor nemt en eventuel dom kan tvangsfuldbyrdes.

Afhængigt af beløbets størrelse og debitors forhold vil det nok i de fleste tilfælde være bedre af omkostningsmæssige hensyn (i hovedsagen til oversættelse) at indlede en inkassosag mod en udenlandsk bosiddende debitor i dennes hjemland fremfor i Danmark.

3. Inkasso i England

Mange af vores klienter har erfaret, at dårlige betalere ikke reagerer på rykkerskrivelser afsendt fra Danmark. Formentlig fordi debitor antager, at kreditor har vanskeligt ved at forfølge et krav på udebane. I det øjeblik debitor modtager en henvendelse fra os (et advokatkontor med adresse i London), er det vores erfaring, at mange debitorer reagerer på henvendelsen, gerne med tilbud om at indgå en afdragsordning.

Inddrivelse af fordringer ved de engelske domstole kan enten være ligetil og hurtig eller en dyr og langsommelig affære. Dette afhænger af, hvorvidt og i hvilket omfang debitor har indsigelser mod kravet.

3.1 Kreditværdighed

Vi anbefaler, at det indledningsvist undersøges, hvorvidt debitor har aktiver, indkomst eller formue før der tages skridt til inddrivelse/fuldbyrdelse i England.

For selskaber foretages en søgning i Companies House for at etablere om selskabet fortsat er aktivt, og det er samtidigt muligt at få en kopi af selskabets seneste regnskab (medmindre selskabet er fritaget for aflæggelse af årsregnskab).

For selskaber og personer kan der foretages en søgning i the Land Registry med henblik på at etablere, hvorvidt debitor ejer fast ejendom, der kan søges fyldestgørelse i.

Afhængigt af sagens omstændigheder kan det være hensigtmæssigt at instruere en privatdetektiv, der kan foretage nærmere undersøgelser med henblik på at etablere, om debitor er værd at forfølge.

3.2 Inkassosagens opstart

Indledningvis er der, som i Danmark, pligt til at sende et krævebrev til debitor med en rimelig frist til at betale det skyldige beløb. Hvis kravet er forholdsvist ligetil anses en frist på 7 dage for rimelig. Fristen forlænges sædvanligvis, hvis kravet er mere kompliceret.

Såfremt udsendelsen af krævebrevet ikke resulterer i betaling af det skyldige beløb eller indgåelse af en afdragsordning, vil det næste skridt være enten sagsanlæg eller udsendelse af et lovpligtig påkrav svarende til en konkurstrussel.

Valget af fremgangsmåde afhænger blandt andet af, om klienten har en formodning om, at debitor kan forventes at ville gøre indsigelser, herunder om kravet forekommer ligetil, og om der foreligger en tydelig tilkendegivelse af, om at beløbet er skyldigt. Eksempler herpå er hvor debitor har betalt helt eller delvist med en dækningsløs check, eller har skrevet til kreditor med tilkendegivelse om at ville betale men blot har brug for længere tid til at betale. Det bemærkes, at betaling med en dækningsløs check er et forhold der sanktioneres selvstændigt.

3.3 Ingen indsigelser fra debitor – Konkurstrussel

Hvis der er rimelig sikkerhed for, at debitor ikke gør indsigelser, samt kravet er forfaldent og på minimum GBP750, har kreditor mulighed for at forkynde et lovpligtigt påkrav (et såkaldt ”Statutory Demand”) over for debitor.

Det kan kun anbefales at benytte denne metode, hvis det er sandsynligt, at forkyndelsen heraf overfor debitor vil få debitor til at betale, og at betaling rent faktisk finder sted. Erfaringsmæssigt får det debitor til at betale, hvis denne har penge, og den udeblevne betaling kun skyldes manglende betalingsvilje.

Forkyndelsesmetoderne er forskellige afhængig af, hvorvidt debitor er et individ eller en juridisk person.

Overfor individer er der krav om personlig forkyndelse. Et individ har en frist på 18 dage til at gøre indsigelse og 21 dage til at betale det skyldige beløb. Hvis betaling ikke finder sted inden fristens udløb, kan der indgives konkursbegæring mod individet.

Denne metode kan være særlig effektiv mod et individ, som ikke kan gøre indsigelser gældende, og som må forventes at have interesse i at afværge en konkursbegæring.

Overfor en juridisk person er det tilstrækkeligt at sende påkravet med posten eller aflevere det på selskabets hjemstedsadresse.

Hvis debitor er et selskab, har det en frist på 21 dage til enten at betale kravet eller fremkomme med dets indsigelser. Efter 21 dages fristen kan der indgives opløsningsbegæring mod debitor.

En sådan begæring vil have ganske alvorlige konsekvenser for et aktivt handlende selskab, og kan være et effektivt redskab til gældsinddrivelse.

3.4 Indsigelser fra debitor - Stævning

Må debitor derimod forventes at gøre indsigelser mod kravet gældende, er proceduren med lovpligtig påkrav straks mere ressourcekrævende økonomisk. I disse tilfælde vil vi sammen med vor klient sammen tage stilling til, hvor det er bedst at udtage stævning.

4. Sagsanlæg i England

Fordelen ved sagsanlæg i England er, at afsigelse af en dom skaber sikkerhed, idet den stadfæster kravet og giver direkte adgang til fuldbyrdelse i debitors aktiver. Ulempen er, at processen kan føles lang, hvis debitor gør indsigelser, og sagsomkostninger dermed løber op.

Som sagsøger har kreditor imidlertid altid mulighed for at stoppe sagen, og dermed kontrollere omkostningsniveauet. Dog kan der opstå et spørgsmål om betaling af sagsomkostninger til modparten. Vi holder løbende vores klienter orienteret om sagsudviklingen, og i vores rådgivning tages både højde for mulighederne for kravets success og andre taktiske overvejelser.

Valget af domstol og proces afhænger af beløbets størrelse og sagens kompleksitet.

Inkassosager om fordringer på under £5.000 kan føres under en simplificeret proces (small claims track). Krav om beløb over £5.000 op til £50.000 anlægges i the County Court, og hvis beløbet overstiger £50.000, anlægges sagen som regel i the High Court. Den siddende dommer har imidlertid en vis kompetence til at tage beslutning om, at sagen skal flyttes til en anden instans end der, hvor den oprindeligt blev anlagt. En sådan beslutning vil naturligvis afhænge af sagens faktiske omstændigheder.

Retsgebyret ved sagsanlæg er igen betinget af fordringens størrelse, og øvrige omkostninger vil afhænge af sagens videre forløb.

Alene udtagelsen af stævningen kan imidlertid have den effekt, at debitor betaler det skyldige beløb af frygt for at blive registreret som dårlig betaler/konsekvenser af dårlig kreditrating.

Hvis debitor ikke reagerer på stævningen, ender sagen gerne med en udeblivelsesdom (judgment in default). Med en sådan dom i hånden, vil næste skridt være tvangsfuldbyrdelse i debitors eventuelle aktiver. Vi kan assistere med at undersøge debitors økonomiske forhold til brug for en vurdering af eventuelle tvangsfuldbyrdelsesskridt.

Selv i tilfælde hvor debitor reagerer med at indlevere indsigelser til retten inden fristens udløb, er det muligt at anmode retten om en afgørelse straks, hvis debitors indsigelser er grundløse. Hvis retten er enig heri, udsteder den en dom med det samme (summary judgment). Denne metode kan benyttes, hvor debitor blot forsøger at trække sagen i langdrag.

5. Tvangsfuldbyrdelse

Når der foreligger en engelsk dom, vil debitor have en frist på 14 dage til at betale. Såfremt betaling udebliver, vil næste skridt være tvangsfuldbyrdelse.

En dansk dom vil også kunne tvangsfuldbyrdes i England, såfremt debitor befinder sig her. I disse tilfælde vil den danske dom først skulle registreres hos de engelske domstole, og til brug herfor vil det blandt andet være nødvendigt at få udarbejdet en autoriseret oversættelse af dommen.

Hvilken fuldbyrdelsesmetode, der er mest hensigtsmæssig vil afhænge af sagens faktiske omstændigheder.

De mest anvendte fuldbyrdelsesformer er følgende:

• Sende en foged ud til debitor med henblik på at realisere aktiver;
• Lønindeholdelse;
• Lyse en forpligtelse på fast ejendom, der bliver realiseret ved et senere salg;
• Inddrivelse hos trediemand; og
• Konkurstrussel.

6. Praktiske forhold

Hvordan sikrer man sig bedst mod at handle med dårlige betalere i England?

Forinden man handler med en ny engelsk kunde, har vi nedenfor identificeret nogle praktiske skridt, som man kan tage, for at minimere risikoen for at man ikke bliver betalt. Man kan naturligvis ikke gardere sig 100%.

6.1 Hvem er modparten?

Man bør sikre sig, at navn og adresse på kunder er fuldstændige og korrekte. Det kan gøre stor forskel, hvorvidt man har handlet med et selskab eller en person, og om man kan bevise, hvem ens samhandelspartner er. Det er derfor vigtigt under salgsprocessen at sørge for, at kunden bekræfter kontaktoplysningerne; herunder et eventuelt engelsk selskabsnummer og VAT nummer.

6.2 Credit check

Det er altid en god ide at lave et credit check på den potentielle kunde, især når man handler over grænserne og muligvis ikke har noget forudgående kendskab til kunden. De hermed forbundne omkostninger er givet godt ud i de tilfælde, hvor en dårlig betaler bliver sorteret fra.

6.3 Selskabsregistrering

Man kan checke om selskabet eksisterer, hvor længe det har været aktivt, samt om personerne bag har været involveret i tidligere, opløste selskaber.

6.4 Ejerforhold vedrørende ejendomme

Det er muligt at checke ejerforhold på ejendomme, hvorfra der handles, eller, hvis der handles med en person, vedkommendes bopæl. Man kan herved sikre sig, at vedkommende har aktiver, som man efterfølgende kan søge sig fyldesgjort i, hvis der skulle opstå betalingsvanskeligheder.

6.5 Handelsbetingelser

Der er klare fordele forbundet med at sikre sig, at en handel er indgået på fastlagte handelsbetingelser, herunder levering, betaling samt værneting. Gennemarbejdede handelsbetingelser er et uundværligt værktøj til sikring af kreditors stilling, når konflikter, som parterne ikke kan løse, opstår. Vi anbefaler derfor altid at investere i udarbejdelse af handelsbetingelser, der er tilpasset det konkrete marked og produkt. Når først disse er udarbejdet, kan de anvendes gang på gang og vil kun skulle opdateres efter behov.

6.6 Betalingsmønster

Hold øje med debitors betalingsmønster. Hvis det afviger fra, hvad der er sædvanligt, bør det tidligt overvejes at tage skridt til at sikre ens tilgodehavende ved f.eks. at gøre et ejendomsforhold gældende og sikre, at ens varer er adskilte i forhold til debitors øvrige varer. Det er typisk for sent at gøre et ejendomsforhold gældende, når debitor er gået konkurs, idet boet ofte ikke har til hensigt at respektere ejendomsforbeholdet.