Hvad er et design?

Et design er formgivningen af et produkt. Et design udgør de særlige træk ved (en del af) et produkts udseende, herunder bl.a. produktets udsmykning, navnlig for så vidt angår linjer, konturer, farver, form, struktur eller materiale.

Designet skal endvidere være nyt og have det der kaldes individuel karakter. Der er altså en nedre grænse for, hvad der kan beskyttes - det man kan kalde banale design - men bortset fra det kan produkter eller dele af produkter indenfor alle brancher og alle kategorier beskyttes. Som klassiske eksempler kan nævnes emballage, medicinsk udstyr, møbler og forbrugerelektronik, men loven giver nu også mulighed for at beskytte f.eks. skærmbilleder og skrifttyper, og som nævnt, dele af et produkts udseende. Det sidste kan have betydning, hvis man bygger en ny produktserie over et tema med variationer, hvor det, der anslår temaet, er bestemte designelementer der går igen på alle produkter, f.eks. en betjeningsknap eller en bestemt udsmykning.

Designloven bygger på princippet om, at et design for at kunne beskyttes skal være nyt. Dette nyhedskrav er et såkaldt objektivt globalt nyhedskrav.

Det objektive globale nyhedskrav skal fortolkes således, at et tidligere eksisterende design kun er nyhedsskadeligt, hvis designet har været kendt af fagkredsene inden for den Europæiske Union. Er det til gengæld kendt i EU, er det et meget rimeligt krav, at man ikke skal kunne få eneret til et design, der allerede er på markedet.

Derudover findes der en såkaldt skånefrist. Har man som designer selv offentliggjort sit design, f.eks. vist det på en udstilling overfor potentielle samarbejdspartnere eller på nettet, er nyhedskravet stadig opfyldt, hvis man indenfor et år efter offentliggørelsen indleverer sin designansøgning. Det giver med andre ord én mulighed for at få nogle umiddelbare reaktioner fra markedet, inden man begynder at ofre penge på designbeskyttelse.

 

Hvad indebærer en designret?

En designret er ligesom f.eks. en patent- eller varemærkeret en eneret. Eneretten betyder, at den, som har frembragt et design, dels selv kan udnytte sit design, dels at man kan forhindre andre erhvervsdrivende i erhvervsmæssig udnyttelse gennem markedsføring af et produkt under et design, der ligner sit.


Designloven giver en helt generel beskyttelse. Hvis man således har beskyttet et bestemt designelement, f.eks. udformningen af en knap eller et håndtag eller et ornament, må andre ikke lave et design, der ligner det, uanset hvilke produkter de vil anvende designet på.

 

Hvorledes opnås designbeskyttelse i Danmark?

Den danske designlov trådte i kraft 1. oktober 2001, og bygger på et EU direktiv. Det betyder at reglerne i de øvrige EU lande i vid udstrækning ligner de danske.

Beskyttelsen efter designloven kræver registrering. Man skal indsende en ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen for at kunne opnå beskyttelse efter denne lov. Mange nye designs, ikke mindst industrielle designs, har ikke tilstrækkelig værkshøjde til at nyde ophavsretlig beskyttelse, og her er beskyttelse som registreret design den bedste mulighed.

 

Hvorledes opnås international designbeskyttelse?

EU-designsystemet er en tro kopi af EU-varemærkesystemet, og det skal da også registreres af den samme myndighed, nemlig Harmoniseringskontoret i Alicante i Spanien. Man indsender én ansøgning til dette kontor, og hvis ansøgningen bliver godkendt, vil designretten komme til at gælde i hele EU.
En anden meget væsentlig fordel bliver, at man kan få en treårig beskyttelse i hele EU blot ved at tage sit design i brug. Herved gives der en designbeskyttelse, som ligner den man kan få i Danmark efter reglerne i markedsføringsloven, men som ikke findes i mange andre EU-lande på nuværende tidspunkt. Beskyttelsen er navnlig relevant for produkter med en kort levetid.

Der eksisterer et andet internationalt registreringssystem, som administreres af FN-organisationen, World Intellectual Property Organization i Geneve, nemlig Haag-Arrangementet. Danmark er ikke medlem af det nuværende Haag-Arrangement, men der blev i 1999 vedtaget en lang række forbedringer af dette system, og denne reviderede traktat har Danmark underskrevet sammen med en lang række andre lande. Denne aftale trådte i kraft i 2002, og betyder, at man kan indlevere én international ansøgning, og i denne ansøgning udpege de lande, blandt medlemslandene, man ønsker ens design skal registreres i. Bliver den internationale ansøgning godkendt, registreres designet. Dog har de enkelte lande, som man har udpeget i sin ansøgning, mulighed for at underkaste designet en nærmere undersøgelse, som svarer til den undersøgelse det pågældende land laver af nationale designansøgninger. Resultatet af en international ansøgning kan således godt blive at registreringen bliver gyldig i måske 8 ud af de 10 udpegede lande.

 

Hvor længe er en designbeskyttelse gyldig

En designregistrering har en maksimal beskyttelsestid på 25 år. En designregistrering indgives for perioder af 5 år, og beskyttelsestiden regnes fra ansøgningsdagen.

For så vidt angår et design til en bestanddel, der anvendes til reparation af et sammensat produkt, således at produktet får sit oprindelige udseende igen, kan designbeskyttelsen gøres gældende i højest 15 år.