Ny erklæringsbekendtgørelse
Erhvervsstyrelsen har i februar udsendt et høringsudkast til en ny erklæringsbekendtgørelse.
Høringsudkastet til den nye erklæringsbekendtgørelse kan findes her.
Høringsbrevet fra Erhvervsstyrelsen kan findes her.
Høringsudkastet til den nye erklæringsbekendtgørelse indeholder et nyt afsnit vedrørende erklæringer om udvidet gennemgang af regnskaber, jf. høringsudkastets §§ 9-11. Dette afsnit er i vidt omfang baseret på afsnittet om revisionspåtegninger på reviderede regnskaber, jf. høringsudkastets (og den nugældende erklæringsbekendtgørelses) §§ 3-8.
Høringsfristen udløb den 14.03.13.
Det forventes, at den nye erklæringsbekendtgørelse udsendes i endelig form ultimo marts, og at bekendtgørelsen træder i kraft den 02.04.13.
Erhvervsstyrelsens nye erklæringsstandard om udvidet gennemgang
Samtidig med udsendelsen af høringsudkastet til den nye erklæringsbekendtgørelse har Erhvervsstyrelsen udsendt et høringsudkast til en ny erklæringsstandard for små virksomheder (udvidet gennemgang af årsregnskaber). Denne erklæringsstandard skal indgå som bilag til erklæringsbekendtgørelsen. I forhold til revision, der udføres efter de internationale standarder om revision, skal udvidet gennemgang således udføres efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard om udvidet gennemgang.
Erhvervsstyrelsens høringsudkast til den nye erklæringsstandard om udvidet gennemgang kan findes her.
FSR’s nye standard om udvidet gennemgang
Samtidig med Erhvervsstyrelsens udsendelse af høringsudkastet til henholdsvis den nye erklæringsbekendtgørelse og den nye erklæringsstandard om udvidet gennemgang har FSR udsendt et høringsudkast til en ny standard om udvidet gennemgang af årsregnskaber, der udarbejdes efter årsregnskabsloven.
FSR’s høringsudkast til den nye standard om udvidet gennemgang kan findes her.
FSR har desuden udarbejdet et dokument, der sammenholder FSR’s høringsudkast til den nye standard om udvidet gennemgang og Erhvervsstyrelsens høringsudkast til den nye erklæringsstandard om udvidet gennemgang. Dette dokument kan findes her.
FSR’s høringsudkast til den nye standard om udvidet gennemgang er en ”overbygning” på Erhvervsstyrelsens høringsudkast til den nye erklæringsstandard om udvidet gennemgang i den forstand, at samtlige bestemmelser i Erhvervsstyrelsens høringsudkast er indeholdt i FSR’s høringsudkast, men FSR’s høringsudkast indeholder herudover en række bestemmelser, der ikke findes i Erhvervsstyrelsens høringsudkast.
Ligesom høringsfristen på Erhvervsstyrelsens høringsudkast til henholdsvis den nye erklæringsbekendtgørelse og den nye erklæringsstandard om udvidet gennemgang udløb høringsfristen på FSR’s høringsudkast til den nye standard om udvidet gennemgang den 14.03.13.
FSR har meldt ud, at i det omfang høringen fører til ændringer i Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard om udvidet gennemgang, vil disse ændringer også blive indarbejdet i FSR’s standard om udvidet gennemgang.
Det forventes, at FSR’s nye standard om udvidet gennemgang udsendes i endelig form ultimo marts, og at standarden træder i kraft samtidig med den nye erklæringsbekendtgørelse og Erhvervsstyrelsens nye erklæringsstandard om udvidet gennemgang den 02.04.13.
ISRE 2400
Som omtalt her har Revisionsteknisk udvalg i februar udsendt en ny erklæringsstandard – ISRE 2400 vedrørende opgaver om review af historiske regnskaber.
Både Erhvervsstyrelsens høringsudkast til den nye erklæringsstandard om udvidet gennemgang og FSR’s høringsudkast til den nye standard om udvidet gennemgang er baseret på ISRE 2400.
Hvornår kan erklæringer om udvidet gennemgang afgives?
Erklæringer om udvidet gennemgang kan først afgives, når den nye erklæringsbekendtgørelse – og dermed Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard om udvidet gennemgang – er trådt i kraft, hvilket som nævnt forventes at ske den 02.04.13.
Erklæringsdatabasen og CaseWare vil hurtigst muligt herefter blive opdateret med de nye erklæringer om udvidet gennemgang. I praksis må vi dog formentlig afvente, at Revisionsteknisk Udvalg udsender en udtalelse vedrørende erklæringer om udvidet gennemgang, idet vi ellers risikerer efterfølgende at skulle ændre i erklæringerne.