Revisortilsynet har den 01.03.13 offentliggjort sin redegørelse vedrørende resultaterne af kvalitetskontrollen for 2011. Redegørelsen kan findes her.
FSR har udsendt et kort notat om Revisortilsynets redegørelse. Dette notat kan findes her.
Resultaterne af kvalitetskontrollen
I 2011 har 235 revisionsvirksomheder været udtaget til kvalitetskontrol, men alene 139 afsluttede kontroller indgår i Revisortilsynets redegørelse. Disse kontroller omfatter 309 revisorer og 845 enkeltsager.
For så vidt angår kvalitetskontrollen af revisionsvirksomhederne, har 40 kontroller (29 %) resulteret i en reaktion i forhold til revisionsvirksomheden. 14 af disse reaktioner (10 %) har været indbringelse af revisionsvirksomheden for Revisornævnet. 18 revisionsvirksomheder (13 %) har fået en påtale med krav om, at revisionsvirksomheden skal gennemgå en fornyet kontrol. 8 revisionsvirksomheder (6 %) har fået en påtale. 99 kontroller (71 %) har ikke resulteret i nogen reaktion i forhold til revisionsvirksomheden.
Kvalitetskontrollen af revisorerne i de kontrollerede revisionsvirksomheder har resulteret i, at Revisortilsynet har indbragt 51 revisorer (for 17 %) for Revisornævnet for fejl eller mangler i udførelse af enkeltsager, som Revisortilsynet har fundet så alvorlige, at de har ført til indbringelse. Revisortilsynet har endvidere givet 15 revisorer (5 %) en påtale for forhold, som Revisortilsynet har fundet kritisable, uden at forholdene dog har skullet føre til indbringelse for Revisornævnet.
Indbringelser for Revisornævnet
Kvalitetskontrollen har som nævnt resulteret i, at Revisortilsynet har 14 revisionsvirksomheder (10 %) og 51 revisorer (17 %) for Revisornævnet.
Tabellen nedenfor viser årsagerne til, at Revisortilsynet har indbragt sagerne for Revisornævnet.
|
|
|
Antal indbringelsesgrunde1 |
|
|
|
|
Kvalitetsstyringssystemet |
|
|
|
Intet kvalitetsstyringssystem |
1 |
|
|
Utilstrækkelig anvendelse af kvalitetsstyringssystemet |
12 |
|
|
Utilstrækkelige procedurer for uafhængighed |
3 |
|
|
Utilstrækkelige procedurer for løsning af erklæringsopgaver |
1 |
|
|
Utilstrækkelige procedurer for hvidvask |
2 |
|
|
Intern kvalitetskontrol ikke udført tilstrækkeligt |
1 |
|
|
|
|
Enkeltsager |
|
|
|
Forkert eller mangelfuld erklæring |
38 |
|
|
Manglende dokumentation |
32 |
|
|
Mangelfuld planlægning eller udførelse af opgaven |
20 |
|
|
Forhold vedrørende going concern |
16 |
|
|
Manglende uafhængighed eller dokumentation herfor |
5 |
|
|
Andre forhold |
8 |
|
|
1 I samme sag kan der være indbragt for flere forhold.
Revisortilsynet har historisk set fået medhold i ca. 90 % af de sager, der er oversendt til og påkendt af Revisornævnet.
Revisorer, der er oversendt til Revisornævnet, f.eks. på grund af mangler i det udførte arbejde eller overtrædelse af erklæringsbekendtgørelsen, er blevet pådømt bøder fra DKK 5.000 til DKK 250.000 samt i nogle få tilfælde advarsel, alt afhængig af den pådømte forseelse. De højeste bøder bliver givet for manglende uafhængighed.
Konstaterede fejl og mangler
Fejl og mangler på virksomhedsniveau
På virksomhedsniveau er de tre hyppigste fejltyper:
-
Kvalitetsstyringssystemet anvendes ikke i tilstrækkeligt omfang på erklæringsopgaver:
-
Revisionsvirksomheden sanktioneres, hvis det ved kontrollen konstateres, at der er de samme fejl og mangler i en vis del af de kontrollerede enkeltsager
-
Mangler i revisionsvirksomhedens kvalitetsstyringssystems procedurer for løsningen af erklæringsopgaver:
-
Revisionsvirksomheden sanktioneres for dette, hvis procedurerne generelt ikke er opdaterede, eller der ikke er tilstrækkelige og opdaterede procedurer vedrørende konkrete forhold, f.eks. udarbejdelse af revisionsstrategi, uafhængighedsvurdering eller udførelse af intern kvalitetskontrol
-
Intern kvalitetskontrol er ikke udført.
Der er tale om de samme hyppige fejltyper, der blev konstateret ved kvalitetskontrollen i 2010.
Fejl og mangler på enkeltsagsniveau
På enkeltsagsniveau er de tre hyppigste fejltyper:
-
Manglende eller mangelfuld dokumentation for udførelsen:
-
Det kan være manglende arbejdspapirer, f.eks. manglende ekstern dokumentation, eller mangler i arbejdspapirerne, f.eks. manglende henvisninger i arbejdspapirerne eller manglende hoved- og delkonklusioner
-
Alvorlige fejl i den afgivne erklæring, herunder f.eks.:
-
Manglende supplerende oplysninger om ulovlige ”kapitalejerlån”
-
Manglende forbehold for overtrædelse af årsregnskabsloven
-
Sammenblanding af erklæringstyper, herunder inkonsistens mellem det udførte arbejde og den grad af sikkerhed, hvormed det afgives konklusion
-
Manglende forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende fortsat drift
-
Manglende modificering af konklusionen som følge af forbehold
-
Manglende eller mangelfuld planlægning af sagen:
-
Der kan f.eks. være tale om manglende revisionsplan, manglende tilpasning af revisionsplanen til den konkrete virksomhed, manglende revisionsstrategi eller manglende identifikation af risikoområder.
Der er også her tale om de samme hyppige fejltyper, der blev konstateret ved kvalitetskontrollen i 2010.
Afslutning
Erhvervsstyrelsen har udsendt en pressemeddelelse om Revisortilsynets redegørelse. Denne pressemeddelelse kan findes her.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at:
-
Der fortsat er behov for forbedringer i revisionsvirksomhedernes og revisorernes arbejde
-
Erhvervsstyrelsen ikke finder det tilfredsstillende, at der ved kvalitetskontrollen stadig kan konstateres en lang række fejl og mangler i revisionsvirksomhedernes og revisorernes arbejde
-
Erhvervsstyrelsen sammen med FSR har igangsat en række initiativer, der skal forebygge fejl i revisionsvirksomhedernes og revisorernes arbejde, men at disse initiativer nu bliver fuldt af yderligere initiativer på baggrund af Revisortilsynets kvalitetskontrol. Der fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvori disse initiativer konkret består.