Jeg tror ikke, at der er nogen i Danmark, der ikke ved, at vi har en finanskrise og vores land, såvel som det meste af resten af verden, læner sig op ad en recession. Og dette afspejler sig nu blandt andet i en stigende arbejdsløshed og bankernes større uvilje til at låne penge ud. Dette har medført, at antallet af dårlige betalere er steget eksplosivt, hvilket især rammer nystartede og små virksomheder, som får tab på debitorer, likvidationsproblemer m.v., og som i værste fald kan skubbe disse ”ud over afgrunden”. Spørgsmålet er så, hvad man som erhvervsdrivende kan gøre i en sådan situation, således at man sikrer sig bedst muligt, når man handler med sine kunder. I den (for erhvervsdrivende) ideelle verden, vil det jo altid være bedst, såfremt man fra kunden modtager den kontante betaling i forbindelse med udlevering af varen. Men ak, verden er jo ikke ideel. I flere tilfælde er en af konkurrenceparametrene mellem virksomhederne jo netop at man giver en vis kredit til kunden, især hvis der er tale om køb af varer for større beløb. Endvidere kan kunden måske heller ikke betale det fulde beløb af én gang, hvorfor man som erhvervsdrivende kan blive nødt til at acceptere en afdragsordning med kunden over en vis periode, i forbindelse med hvilken man løber en risiko for, at kunden pludselig ikke kan betale resten af gælden.
Ejendomsforbehold
Som bekendt er det jo altid bedre at forebygge end at helbrede. Såfremt man som erhvervsdrivende vælger at sælge på kredit, eller ifølge en afdragsordning, kan man i et vist omfang sikre sig ved at kræve ejendomsforbehold i det solgte, indtil det fulde beløb for varerne er blevet betalt af kunden. Man skal dog være opmærksom på, at man som erhvervsdrivende skal overholde en række betingelser for at et sådant ejendomsforbehold kan anses for at være gyldigt, og jeg skal her kort nævne nogle af de vigtigste betingelser. Ejendomsforbeholdet skal være aftalt udtrykkeligt (og skriftligt) mellem parterne senest ved overgivelse af det købte til kunden. Det er ikke nok, at sælgeren fx blot henviser til sine almindelige leveringsbetingelser, eller ved at man blot påstempler sin faktura med ”ejendomsforbehold”. Der skal ikke være tvivl om, hvad det er for en genstand man tager ejendomsforbeholdet i. Dvs. genstanden skal være specificeret. I modsat fald kan ejendomsforbeholdet naturligvis ikke gøres gældende. Det kræves, at købet overstiger en værdi af kr. 2.000,00, for at der kan tages et gyldigt ejendomsforbehold i det købte. Man skal som erhvervsdrivende endvidere være opmærksom på, at såfremt ens kunde er forbruger, er der et krav om, at forbrugeren skal betale mindst 20 % af kontantprisen af det købte, hvilket skal ske senest ved overgivelsen af det købte til forbrugeren. Sker dette ikke, bliver ejendomsforbeholdet ugyldigt.
Skyldnerregistre
Som erhvervsdrivende har man endvidere mulighed for at sikre sig yderligere ved at forhøre sig om sine potentielle kunder ved de forskellige skyldregistre, såsom RKI, debitorregisteret m.v., og såfremt kunderne skulle vise sig at være registreret som dårlige betalere, da at kunne tage sine forbehold ved fx at fravælge disse, forlange ejendomsforbehold eller evt. forlange kontant betaling.
Inkasso/inddrivelse af skyldige tilgodehavender
Såfremt man ikke har fået et ejendomsforbehold i det købte, eller tilbagetagelsen af det købte slet ikke dækker det skyldige tilgodehavende hos kunden, skal man som erhvervsdrivende tage stilling til, hvordan man skal forholde sig til dette. Jo ældre ens fordring bliver, jo sværere bliver det som regel at få pengene hjem igen. Her er det vigtigt at have en effektiv inkassoprocedure, idet en dårlig betaler som regel også er en dårlig betaler overfor andre erhvervsdrivende m.v., og så kan det indimellem udvikle sig til et kapløb mellem kreditorerne om at ”komme først til fadet”. Det skal derfor anbefales, at man har en god styring over de skyldige tilgodehavender og forfaldstidspunkterne for disse, og at man nøjes med kun at sende en rykker, hvorefter man lader sagen overgå til inkasso ved et advokatfirma. Herved sparer man tid, hvilket i sidste ende kan betyde, at man ”står bedre” med hensyn til at få indkrævet sit skyldige tilgodehavende. Den 1. januar 2005 trådte nye regler om forenklet inkassoproces i kraft. Dette medførte blandt andet, at det blev både lidt nemmere og billigere at få indkrævet sine skyldige tilgodehavender. Såfremt skyldnerne tidligere ikke betalte/ ville betale, var det som regel nødvendigt at anlægge en sag ved domstolene, således at man kunne få en dom over skyldneren, som man så kunne bruge til at trække skyldneren i Fogedretten med, og hvor man så kunne få et udlæg i de effekter skyldneren ejer, med henblik på enten at gennemtvinge en afdragsordning eller et tvangssalg af de effekter, man fik udlæg i. Efter den 1. januar 2005, kan man nu ”nøjes med” at fremsende et betalingspåkrav direkte til Fogedretten, som forkynder dette for skyldneren, og såfremt skyldneren ikke har indsigelser herimod, vil dette med Fogedrettens påtegning få samme retsvirkning som en dom, som man derefter straks kan trække skyldneren i Fogedretten med. Det smarte ved betalingspåkravene er, at såfremt der måtte komme indsigelser fra skyldnerens side, kan betalingspåkravet blive ”forvandlet” til en stævning, hvorefter sagen herefter overgår til de almindelige domstole, og vil køre videre som en almindelig retssag. Kravet for at føre en sag efter de nye regler er dog, at det skyldige beløb (eksklusive renter m.v.) maksimalt udgør kr. 50.000,00. Er beløbet over kr. 50.000,00, skal sagerne føres som ”i gamle dage” med indgivelse af stævning til Retten.
