Den 16. august 2010 afsagde Højesteret to domme, der betyder en væsentlig ændring i bedømmelsen af erstatning for tab af erhvervsevne til personer, der på skadestidspunktet arbejdede på deltid.
Ankestyrelsen har i tiden efter de to domme afsagte to principafgørelser, der anvender de nye principper.
Hvis en arbejdsskade medfører så alvorlige konsekvenser, at den nedsætter den skadelidtes evne til at tjene penge ved arbejde, har den skadelidte mulighed for at få erstatning for tab af erhvervsevne. Udgangspunktet er, at årslønnen fastsættes til den faktiske indtægt 12 måneder forud for skaden. Erhvervsevnetabsprocenten fastsættes herefter til forskellen mellem den aktuelle indtægt og den lønindtægt, man ville have haft, hvis arbejdsskaden ikke var sket.
Ved vurderingen af erhvervsevnetabet er udgangspunktet, at den skadelidte havde fuld erhvervsevne, medmindre det kan godtgøres, at erhvervsevnen allerede var nedsat forud for skaden.
Ved vurderingen af årslønnen er udgangspunktet den faktiske indtjening, medmindre den skadelidte godtgør, at vedkommende kun midlertidigt arbejdede på deltid, eksempelvis fordi vedkommende har mindreårige børn.
Højesteretsdom af 16. august 2010:
Den ene af dommene omhandlede en kvinde, som på skadestidspunktet arbejdede 30 timer ugentlig som pædagog. Hun havde en udearbejdende mand og 3 børn i alderen 2-8 år. Hun blev udsat for en arbejdsskade, der medførte, at hun efterfølgende kun kunne arbejde 21,5 timer ugentlig. Spørgsmålet var, om hendes erhvervsevne skulle vurderes som forskellen mellem den aktuelle indtægt for 21,5 timers arbejde og lønnen ved 30 timers arbejde eller lønnen for 37 timers arbejde. Højesteret udtalte, at hendes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde ikke var forringet forud for skaden, og at der derfor ved fastsættelsen af erhvervsevnetabet skulle tages udgangspunkt i, at hun kunne arbejde på fuld tid. At hun på skadestidspunktet ikke udnyttede sin arbejdsevne på fuld tid, var således uden betydning for fastsættelsen af erhvervsevnetabet.
Erhvervsevnetabet skulle således vurderes i forhold til en fuld erhvervsevne.
Principperne i Højesterets domme af 16. august 2010 gælder ikke kun for afgørelser, der træffes efter 16. august 2010. De gælder også for tidligere afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne.
Disse afgørelser vil derfor kunne genoptages, hvis man er omfattet af dommene. Hvis en skadelidt mener, at ens sag er omfattet af dommene, kan man bede Arbejdsskadestyrelsen om at genoptage sagen.
Det kan i den forbindelse være en god ide at kontakte en advokat med speciale i arbejdsskadesager, som kan hjælpe med at formulere spørgsmålet om genoptagelse til Arbejdsskadestyrelsen.
