Tiden er over os, hvor det kan blive nødvendigt med ekstra foranstaltninger, der skal sikre, at byggeriet kan fortsætte uden tab af kvalitet, selv om vejret skifter, og det bliver koldt.
Regulering af disse såkaldte vinterforanstaltninger sker efter vinterbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen, der i nyeste udgave hedder Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 995 af 6. oktober 2006, omfatter visse bygge- og anlægsarbejder, der udføres i vinterperioden fra den 1. november til den 31. marts. Vinterforanstaltninger opdeles i årstids- og vejrligsbestemte foranstaltninger. Årstidsbestemte foranstaltninger kan beskrives som nødvendige foranstaltninger på grund af årstiden, men uafhængig af det aktuelle vejrlig, f.eks. lysforhold, hvor vejrligsbestemte foranstaltninger er afhængig af det aktuelle vejr, f.eks. beskyttelse mod frost, snerydning mv.
Efter vinterbekendtgørelsen er entreprenøren forpligtet til at holde byggeriet i gang i vinterperioden med normal arbejdsindsats og således, at der ikke, på grund af vejret, sker skade på materialer og konstruktioner. Byggeriet skal ikke holdes i gang under alle forhold. Der findes en såkaldt ulempegrænse. Grænsen nås, når arbejdet, selv om der udføres sædvanlige vinterforanstaltninger i et normalt omfang, ikke kan holdes i gang.
Overfor entreprenørens pligt står bygherrens pligt til i sit udbudsmateriale at angive et skøn over art og omfang af vinterforanstaltninger jf. bilag 1 til vinterbekendtgørelsen f.eks. snerydning, grusning og afisning.
Overtrædelse af disse ovennævnte forpligtigelser kan medføre bødestraf. Både for entreprenør og bygherrer.
Baggrunden for vinterbekendtgørelsen er, at det er dyrt for bygherren, samfundet og for de enkelte entreprenører, hvis byggeriet i større eller mindre omfang ligger stille i vinterperioden. For bygherren betyder det lange byggeperioder. For samfundet kan det betyde store udgifter bl.a. i form af udbetaling af dagpenge til hjemsendte arbejdere, og for entreprenøren er det svært at planlægge, når der er meget stor forskel på aktivitetsniveauet fra sommer til vinter.
Et problem, der ofte opstår mellem bygherre og entreprenør, er spørgsmålet om betaling for vinterforanstaltninger. Selv om vinterbekendtgørelsen pålægger entreprenøren at udføre foranstaltningerne, betyder det ikke nødvendigvis, at det skal ske uden betaling. Vinterbekendtgørelsen indeholder ingen bestemmelser om betaling for vinterforanstaltninger.
Hvis der ikke i entreprisekontrakten er skrevet noget om betaling for vinterforanstaltninger, må udgangspunktet være, at entreprenøren afholder omkostningerne til de nødvendige vinterforanstaltninger. Bygherrer og entreprenør vil, ikke overraskende, i et sådant tilfælde ofte have forskellige opfattelser af, hvad der er nødvendigt. Foranstaltningerne skal sikre, at byggeriet skrider frem. Det må i det konkrete tilfælde vurderes, hvilke foranstaltninger, der er nødvendige for at dette sker. Hvis der for entreprisen er udarbejdet en tidsplan, må nødvendige vinterforanstaltninger være, det der skal til, for at entreprenøren kan holde tidsplanen.
I forbindelse med Vinterbekendtgørelsen har Økonomi- og Erhvervsministeriet udgivet: ”Vejledning om bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts”.
I vejledningen anbefales det, at der indgås en aftale mellem bygherren og entreprenøren om, hvorledes betaling for vinterforanstaltninger skal ske. Aftalen bør sigte på betaling for de vejrligsbestemte foranstaltninger, som entreprenøren udfører, og det vil være misligholdelse af entrepriseaftalen fra bygherrens side, hvis bygherren ikke betaler disse foranstaltninger.
Det kan altså aftales mellem bygherren og entreprenøren, at vinterforanstaltninger udføres som ekstraarbejde.
Hvis ikke entreprenøren har indgået en sådan aftale, og derfor ikke har krav på særskilt betaling, kan det medføre store ekstraomkostning for entreprenøren, der helt afhænger af, hvorledes vejret arter sig. En risiko forbundet med stor usikkerhed, der for mange entreprenører ikke vil være acceptabel.
Dansk Byggeri har udarbejdet et sæt standardforbehold, senest af maj 2008, der bl.a. vedrører betaling for vinterforanstaltninger. Det fremgår af standardforbeholdets pkt. 4, at ”Årstidsbestemte vinterforanstaltninger” er indeholdt i tilbudssummen, mens ”Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger” er ekstraarbejde. Det følger endvidere af standardforbeholdet, at når de ”Vejrligsbestemte” vinterforanstaltninger er beskrevet i en vintertilbudsliste, betales der efter listens enhedspriser. Hvis der ikke foreligger en sådan liste, udføres ”Vejrligsbestemte” vinterforanstaltninger som regningsarbejde.
Der vil også være tale om regningsarbejde, hvis der i entreprisekontrakten alene står, at vinterforanstaltninger betales som ekstraarbejde. Efter princippet i købelovens § 5 vil bygherren i denne situation være forpligtet til at betale det, entreprenøren forlanger, så længe det ikke er ”ubilligt”.
Det vil derfor ofte være en god ide for bygherren, på forhånd at få afklaret, hvad prisen på forskellige vinterforanstaltninger er. Dette kan gøres i form af en vintertilbudsliste, som nævnt i Dansk Byggeris standardforbehold.
