En række byggeorganisationer har i samarbejde med Forbrugerrådet udarbejdet et sæt standardvilkår for byggearbejder, hvor bygherren er forbruger. Reglerne er taget i brug den 1. januar 2010.
De nye standardvilkår – kaldet AB-forbruger – bygger på de samme principper som AB 92 og ABT 93, som fungerer som standardvilkår, når der indgås aftale om byggearbejder mellem to professionelle parter. Denne artikel vil derfor fokusere på nogle af forskellene mellem AB-forbruger og AB 92.
Som ved AB 92 gælder AB-forbruger kun, hvis den er særskilt aftalt mellem parterne. Man kan på internettet hente en standardkontrakt, som fremhæver at AB-forbruger er vedtaget.
Mange entreprenører har i deres standardvilkår bestemt, at AB 92 skal være gældende for deres entrepriser. Denne bestemmelse vil af hensyn til forbrugeren altid vige for vilkåret om, at AB-forbruger finder anvendelse, hvis det i øvrigt fremgår af aftalen.
AB 92 har i dag en stor rolle også som udfyldende ret indenfor entrepriseområdet. AB-forbruger kan dog næppe siges at have den samme rolle indenfor forbruger-entrepriser, hvis AB-forbruger ikke er aftalt. I hvert fald ikke hvis AB-forbruger stiller forbrugeren ringere end almindelig gældende ret.
Alle beløb der omtales i aftalen vil være inklusiv moms, dog ikke det aftalte beløb til dagbøder. Desuden indeholder AB-forbruger i § 6 en definition af, hvornår der er tale om en totalentreprise.
Når entreprenøren har afgivet et tilbud i henhold til AB-forbruger, så har forbrugeren 15 arbejdsdage (21 dage) til at acceptere tilbuddet – 40 arbejdsdage ved totalentreprise – ellers bortfalder tilbuddet automatisk. Entreprenøren kan også fastsætte en kortere frist. Ved at indsætte en frist for accept præciserer AB-forbruger aftalelovens regler om accept af tilbud, hvilket er til fordel for forbrugeren.
Modsat AB 92 skal parterne i en aftale efter AB-forbruger aftale det, såfremt der skal stilles sikkerhed for opfyldelsen af aftalen.
AB-forbruger præciserer også, at alle materialer på byggepladsen tilhører bygherren, hvorfor entreprenøren ikke har ret til at fjerne materialer, der først er anbragt på byggepladsen.
§ 21 fastslår, at det er entreprenøren, der skal gøre bygherren opmærksom på det, såfremt aftalen er uklar om, hvordan arbejdet skal udføres. Forbrugeren har således ikke en selvstændig pligt til at sikre, at entreprenøren forstår, hvad det er for et arbejde, som entreprenøren skal udføre. Entreprenøren har desuden pligt til at sørge for, at arbejdet udføres i overensstemmelse med bygningsreglementet. Entreprenøren vil altid have bevisbyrden for, at forbrugeren har ønsket arbejdet udført på anden vis. Det vil nødvendigvis kræve en skriftlig aftale.
Er der ikke aftalt en fast pris, men har entreprenøren givet et overslag på, hvad arbejdet vil koste, så er entreprenøren efter AB-forbruger forpligtet til at tage kontakt til forbrugeren, hvis overslaget vil blive overskredet med mere end 15 %. AB-forbruger bestemmer videre, at hvis entreprenøren ikke kontakter forbrugeren, så er forbrugeren ikke forpligtet til at betale for beløb, der kunne have været sparet, hvis forbrugeren på et tidligere tidspunkt havde haft mulighed for at tage stilling til, om arbejdet skulle fortsættes.
Forbrugerens retsstilling forringes ved AB-forbruger, når det kommer til renteberegning, i det man i AB-forbruger har videreført reglen fra AB 92. Er AB-forbruger aftalt, beregnes renter fra den dag, hvor forbrugeren modtager fakturaen, medmindre forbrugeren betaler fakturaen indenfor 15 arbejdsdage (21 dage). Renteloven derimod bestemmer, at renter først kan kræves 30 dage efter fakturadato, medmindre andet er aftalt. Forskellen på de 9 rentedage er dog overskuelig for stort set alle, så forringelsen er overskuelig.
Afleveringsforretning afholdes i alle entrepriser på mere end kr. 50.000,00, hvis en af parterne ønsker det. Der afholdes 1-års eftersyn, hvis prisen overstiger kr. 500.000,00, eller hvis en af parterne ønsker det. AB-forbruger indeholder ikke bestemmelser om 5-års eftersyn, sådan som det kendes fra AB 92.
Af AB 92 følger det, at mangelsindsigelser skal fremsættes senest 5 år efter afleveringen. AB-forbruger har derimod indarbejdet den nye forældelseslov, således at entreprenørens mangelsansvar først ophører 3 år efter manglen blev eller burde være opdaget dog senest 10 år efter afleveringen. Forbrugeren skal fortsat reklamere over manglen indenfor rimelig tid, i hvilken forbindelse AB-forbruger præciserer, at reklamation indenfor to måneder altid vil være rimeligt.
I AB 92 er det som standard aftalt, at tvister mellem parterne skal afgøres ved voldgiftsret. Denne bestemmelse kan dog allerede i dag ikke gøres gældende overfor forbrugere, da voldgiftsloven bestemmer, at forbrugeren altid kan indbringe sagen for de almindelige domstole. AB-forbruger har taget konsekvensen heraf, og det er heri bestemt, at forbrugeren frit kan afgøre, om tvisten skal løses ved et ankenævn eller de almindelige domstole.
For langt de fleste forbrugere vil AB-forbruger være lettere forståelig end AB 92, også selvom forbrugerens retsstilling ved brug af AB-forbruger ikke forbedres væsentligt, hvorfor AB-forbruger må forventes at få tilstrækkelig selvstændig berettigelse i årene fremover.
