Indførelse af forhandlingsprincippet og hjemmel til afvisning af uegnede klager.

Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen fremsatte den 29. april 2011 forslag 204 til lov om ændring af Håndhævelsesloven.

Der er i et vist omfang tale om redaktionelle og ordensmæssige ændringer til den gældende Håndhævelseslov, men herudover indeholder lovforslaget følgende væsentlige ændring til Håndhævelsesloven:

Lovforslaget ændrer § 10, og indfører herunder i stk. 1, 2. punktum, bestemmelse om, at “Klagenævnet ikke [kan] tilkende en part mere, end den pågældende har påstået, og ikke [kan] tage hensyn til forhold, som ikke er gjort gældende af den pågældende.

Dette er i realiteten en indførelse af forhandlingsprincippet, som det kendes under Retsplejeloven for civile retssager.

Princippet betyder, at Klagenævnet fremover ikke ex officio (af egen drift) kan stille spørgsmål til påkendelse under behandlingen af klagesager ved nævnet, som dette kendes fra en lang række klagesager, jf. bemærkningerne til lovforslaget § 1, nr. 7.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at Klagenævnet samtidig tillægges hjemmel til at afvise klager, som ikke er egnede til behandling i nævnet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, der indfører et nyt stk. 2 under Håndhævelseslovens § 6. Stk. 2 – 4 bliver herefter til stk. 3 – 5.

Ændringerne til §§ 6 og 10 vil helt åbenbart medføre mærkbare administrative og processuelle lempelser for indklagede.

Klagenævnet skal dog fortsat opfylde sin vejledningspligt efter Forvaltningslovens § 7, idet nævnet skal vejlede parten om, hvilke elementer af klagen, der gør denne uegnet til at danne grundlag for Klagenævnets behandling, eksempelvis at klagers påstand er uklar, samt hvad klager bør foretage sig med henblik på at udforme klagen, så den egner sig til behandling for nævnet.

I forhold til det ovenfor anførte anføres udtrykkeligt i forhold til § 6, stk. 2, at Klagenævnets vejledning ikke bør gå så vidt, at nævnet – som hidtil – yder bistand til at formulere brugbare påstande eller nye eller supplerende spørgsmål/forhold.

Forinden Klagenævnet i givet fald træffer beslutning om afvisning af uegnede klager, må det forudsættes, at nævnet fastsætter en frist inden for hvilken, klager gives mulighed for at udforme klagen, så den kan antages til behandling af Klagenævnet. Dette gælder ifølge bemærkningerne særligt, hvis det er åbenbart, at klager ikke kan nå at indgive en ny klage inden for klagefristen.

Kun hvis klagen efter udløbet af den af Klagenævnet fastsatte frist fortsat er uegnet til at danne grundlag for behandling, kan Klagenævnet efter lovforslaget afvise klagen.

Klagenævnet vil fortsat kunne kræve enhver oplysning, som er nødvendig for at tilvejebringe et fyldestgørende faktisk og retligt grundlag, så Klagenævnet kan træffe afgørelse i sagen i forhold til de nedlagte påstande og forhold, der er gjort gældende.

Efter lovforslaget skal lovændringen træde i kraft den 1. juli 2011, gældende for klager, der indgives til Klagenævnet fra dette tidspunkt. Klager, der er indgivet til nævnet før den 1. juli 2011, skal fortsat behandles efter de nugældende regler.