En professor i musikvidenskab ved Århus Universitet har fået en skriftlig advarsel for i sommeren 2011 i Weekendavisen at udtale kritik af fagligheden på uddannelsen, hvilket førte til samarbejdsproblemer mellem de ansatte. Men hvor langt går den ansattes ytringsfrihed, og hvad kan det offentlige som arbejdsgiver forhindre sine ansatte i at ytre?
Udgangspunktet er de fleste af os bekendt med. Ytringsfriheden i grundlovens § 77. Bestemmelsen medfører, at det offentlige ikke må udføre censur. Man må altså ikke på forhånd forhindre en person i at give udtryk for sine holdninger. Ytringsfriheden er dog ikke ubegrænset. Efter at vedkommende har ytret sig, er det op til domstolene at afgøre, om ytringerne på anden vis kan være ulovlige, f.eks. hvis der er tale om ærekrænkende eller racistiske udtalelser.
For ansatte generelt gælder der et loyalitetskrav overfor virksomheden. Illoyale udtalelser eller udtalelser der på anden vis medfører samarbejdsvanskeligheder, eller at virksomheden på et rimeligt grundlag kan sige, at man ikke længere har tillid til den ansatte, kan medføre at den ansatte får en advarsel eller bliver afskediget.
For offentligt ansatte har problemstillingen været diskuteret indgående igennem mange år, og der er i 2006 udarbejdet en vejledning til brug i den offentlige forvaltning. Det fremgår blandt andet af vejledningen, at offentligt ansatte ikke kan pålægges ansvar for ytringer, som de afgiver på egne vegne, også selv om der er tale om ytringer, indenfor deres arbejdsområde. Lovlige ytringer kan derfor ikke føre til f.eks. afskedigelse, medmindre det helt konkret vurderes, at ytringerne vil medføre alvorlige samarbejdsvanskeligheder for fremtiden.
Som offentligt ansat må man altså gerne give udtryk for sine personlige holdninger. Det er en meget væsentlig del af dansk kultur, at vi lader alle komme til orde, hvorfor det ikke må forhindres med censur, hvilket der vil være tale om, hvis det offentlige gik ind og forbød en offentligt ansat at udtale sig, blot fordi vedkommende er ansat hos det offentlige.
I den konkrete sag fra Århus Universitet kan der være ytringer, som konkret berettiger til den advarsel der er givet. Men generelt skal det ikke være muligt for det offentlige at afskedige ansatte, blot fordi vedkommendes personlige holdninger ikke er i overensstemmelse med arbejdspladsens. Det vil meget hurtigt kunne blive en glidebane mod offentligt ansatte, der ikke tør ytre sig og i stedet blot blindt vil gøre, hvad der bliver sagt af frygt for ellers at blive afskediget.
I sagen fra Århus Universitet er Folketingets Ombudsmand nu gået ind i sagen. Ombudsmandens afgørelse kan forventes at danne grundlag for, hvordan sådanne sager behandles i fremtiden.
