Kommunerne har i dag gode muligheder for at give økonomisk støtte til både foreninger og organisationer, men også til den enkelte atlet. Der eksisterer mange myter og misforståelser, og mange tror fejlagtigt, at støtte er ulovligt. Men lad os slå fast, at kommunal støtte til sporten er både lovlig og en nødvendighed for udvikling af dansk eliteidræt på landsplan.
I 2004 slog den nye elitelov fast, at kommunerne kan styrke sine idrætstilbud ved at yde støtte til eliteidrætten – både til foreninger og til enkeltpersoner. Eliteidrætten kan styrke lokalområdet med fokus på sundhed og resultater.
Støtteaftaler er normalt et samarbejde, der giver kommunen en stærk profil, og hvor eliteidrætten inspirerer både børn og voksne, for eksempel ved arrangementer på skoler og institutioner. Samtidig bliver kommunen identificeret med lokal og international succes. Støtte til eliteidrætten
er forskellige bidrag fra kommunen til eliteidrætten, der ikke nødvendigvis kræver en modydelse fra modtageren. Det er op til den enkelte kommune at afgøre, hvilken form for støtte den vil yde til den lokale eliteidræt. Den eneste reelle begrænsning i støttemulighederne er, at der ikke må ydes støtte til egentlig erhvervsvirksomhed.
MEN HVAD ER ELITE?
Kommunal støtte til eliteidræt skal gives til aktiviteter, der kan opfattes som ’elite’. Det betyder dog ikke, at der er konkrete krav til det sportslige niveau. Det er for eksempel ikke et krav, at et klubhold er placeret i den bedste danske liga. Det er heller ikke et krav, at en individuel atlet er en
del af landsholdet, eller at vedkommende modtager støtte fra for eksempel Team Danmark. Kommunen kan derfor relativt frit vurdere, hvad den betragter som ’elite’, og det kan være både talentudvikling og verdenselite.
INDIVIDUEL STØTTE
En kommune kan også lovligt give individuel støtte til enkeltpersoner. En atlet, der søger økonomisk hjælp til elitekarrieren, bør altså kontakte kommunen og undersøge muligheden for konkret individuel støtte. Det kan både være den kommune, hvor atleten bor, hvor klubben hører hjemme, eller det kan for den sags skyld være den kommune, hvor karrieren startede.
AFTALER MED ERHVERVSVIRKSOMHEDER
Det er vigtigt at understrege, at kommunal støtte ikke må gives til ’egentlige erhvervsvirksomheder’, det vil sige virksomheder, hvis primære formål er at tjene penge. Kommunal støtte må nemlig ikke skævvride konkurrencen i erhvervslivet. I stedet kan kommunen indgå sponsoraftaler med erhvervsdrivende klubber, selskaber eller enkeltpersoner. Kravet er så bare, at aftalerne indgås på markedsvilkår, så kommunen får ’value for money’, som enhver anden sponsor.
FORARBEJDE ER NØGLEN TIL SUCCES
Kommunale støtteaftaler får ofte stor opmærksomhed i medierne. Det skyldes nok en række uheldige eksempler på kommuner og klubber, som ikke har kendt reglerne godt nok. Der er gode muligheder for kommunal støtte, men holdbare aftaler kræver grundigt forarbejde og et nuanceret kendskab til lovens krav. På den måde sikres et godt sportsligt samarbejde til gavn for udviklingen i dansk elite-idræt og i kommunerne.
Stor ståhej i Roskilde
I 2008 gav Roskilde Kommune kommunal støtte til tre meget forskellige elitesatsninger i kommunen: damehåndbold i 1. division, herrefodbold i 2. division og et Champions League-bordtennishold med deltagelse af verdensstjernen Michael Maze. Støtteaftalerne fik stor opmærksomhed og mødte hård kritik i medierne. Kritikken var rettet mod den politiske proces og hvorvidt loven var overholdt. Loven er dog klar, og kritikken blev hurtigt manet til jorden, da både Team Danmark, de juridiske eksperter og de kommunale tilsynsmyndigheder slog fast, at aftalerne er lovlige. Episoden i Roskilde viste, at aftaler af denne type kan få uventet stor opmærksomhed i både medier og i det politiske system.
Er kommunal støtte kun kontant betaling?
Kommunerne kan med eliteidrætslovens § 7 yde støtte til eliteidrætten. Støtten kan være kontant økonomisk støtte, men kan også være økonomiske tilskud og anden hjælp til for eksempel:
· Tilskud til træningslejre
· Aflønning af trænere
· Uddannelse af trænere
· Dækning af rejseudgifter
· Betaling af personlige rekvisitter og udstyr
· Dækning af tabt arbejdsfortjeneste
· Klubudvikling
· Dækning af administrationsudgifter
· Idrætsmedicinske og idrætspsykologiske tilbud
· Ernæringsvejledning
· Testning
· Lån
· Henstand med betaling
· Kaution eller anden garanti for lån
· Gaver
· Kommunalt finansierede markedsføringstiltag
