Sporten har altid haft sin helt egen økonomiske logik styret af hjerteblod og lokalpatriotisme.
De sidste år har dog vist en tendens til, at denne logik er ved at høre op. Mens finanskrisen har raset, har dansk sport oplevet en hidtil ukendt økonomisk rutsjetur, og de rigmænd, der ellers altid har reddet klubberne i sidste øjeblik, er udeblevet. Særligt golf, ishockey, fodbold, badminton og håndbold har været hårdt ramt. Konsekvenserne af den økonomiske nedtur i mange danske klubber er kolossale. På bekostning af klubber med orden i økonomien har visse klubber drevet forretning og skabt resultater, som de reelt ikke havde råd til. Aftalerne med sponsorer blev som regel indgået for et år ad gangen, mens der blev underskrevet flerårige spillerkontrakter og bygget anlæg med finansiering over mange år. Forpligtelserne var store, og da erhvervslivet svigtede, måtte mange klubber dreje nøglen om med kort varsel. Denne kortsigtede økonomiske strategi og ledelsesfilosofi går nu ud over både spillere, trænere investorer og klubber. Også forbundene – og
dermed sporten i almindelighed – risikerer at tabe mange penge på klubbernes økonomiske problemer. De kortsigtede økonomiske satsninger truer nu med at få konsekvenser for sportens udvikling – både for eliten og for bredden.
ÅRET, HVOR SPORTEN GIK KONKURS
2009 vil blive husket som året, hvor mange sportsklubber gik konkurs. Flere golfklubber gik konkurs på grund af faldende indtægter og alt for høje faste omkostninger. Selskaberne bag nogle
af landets bedste ishockeyhold i Hvidovre, Rungsted, Odense og Rødovre gik alle konkurs i løbet af få måneder. Flere fodboldhold i 1. division var også i problemer sidste år, og FC Amager og Køge Boldklub gik konkurs. Det seneste store økonomiske og sportslige kollaps skete i januar i år, da selskabet bag den traditionsrige håndboldklub GOG Svendborg gik konkurs. Sportsligt får de efterfølgende tvangsnedrykninger og pointstraffe stor betydning for de andre klubber. Og for spillere og trænere er der ligeledes store personlige konsekvenser: Nogle mister deres løn, andre skal flytte familien til et andet land, og for nogle betyder klubbens konkurs, at karrieren må indstilles.
Taberne i den opskruede sportsøkonomi er spillere, trænere og forbund. Men klubber med styr på den økonomiske ledelse risikerer ligeledes at ende som de store tabere. Konkurrencen er nemlig ikke lige, når de konkurrerer mod klubber, der træffer beslutninger, de ikke har råd til – uanset om det er kontrakter med de bedste spillere eller finansiering af attraktive byggerier. Den kunstige økonomiske konkurrencefordel må sidestilles med doping. Med brug af doping risikerer man normalt karantæne og udelukkelse fra sporten. Tilsvarende regler gælder ikke for den ledelse, der har ført uansvarlig økonomisk politik – ledelsen har dog et juridisk ansvar.
MINIMÉR DIN RISIKO VED KONKURS
1. Sørg for at din løn udbetales løbende, og at eventuel bonus ikke udskydes til betaling senere, for eksempel ved aftaler om sign-on-bonus frem for resultatbonus.
2. Husk, at kun løn og feriepenge dækkes af Lønmodtagernes Garantifond – sponsorater eller lignende er ikke et lønkrav.
3. Der kan eventuelt forhandles om en bankgaranti for lønkrav - enten ved ansættelsens begyndelse eller hvis klubben kommer i vanskeligheder.
4. Sørg for at være frit stillet til at prøve at søge væk fra klubben, hvis lønnen ikke betales rettidigt – også uden transfer-krav fra klubben.
5. Sørg for at alle udlæg og kørselsgodtgørelser betales løbende – bemærk at Lønmodtagernes Garantifond ikke dækker den slags tilgodehavender.
6. Hvis du ikke modtager løn rettidigt, eller hvis dine udlæg ikke betales, skal du sørge for at gøre indsigelse hurtigt og skriftligt – og i øvrigt ikke bare lade stå til.
KONKURS: ATLETERNE KAN FÅ ERSTATNING
Hvis din arbejdsgiver går konkurs, kan du søge om erstatning for løn og feriepenge hos Lønmodtagernes Garantifond (LG). Du skal ansøge inden fire måneder efter konkursen ved at udfyldelde en anmeldelsesblanket. Sagsbehandlingen tager normalt seks-otte uger, men på grund af de mange konkurser har LG travlt, så sagsbehandlingstiden varierer.
Erstatningen omfatter både den løn, du har til gode, og den løn, du skulle have haft i opsigelsesperioden. Spillerkontrakter er ofte uopsigelige i en vis periode. I praksis skal man derfor forvente, at LG vil beregne et "rimeligt og sædvanligt" opsigelsesvarsel, der formentlig vil udgøre tre måneder. Erstatningen kan maksimalt udgøre 160.000 kroner (netto efter skat) og beregnes af både løn og feriepengekrav. Du har pligt til at begrænse dit tab – og dermed dit erstatningskrav
– ved aktivt at søge et andet job. Hvis du får kontrakt med en ny klub efter konkursen, vil lønnen fra den nye klub skulle modregnes i det erstatningskrav, der anmeldes til LG. Samtidig risikerer du også at miste retten til erstatning, hvis du ikke har forfulgt dine krav før konkursen. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på reglerne om ansattes rettigheder ved virksomhedsoverdragelse. Hvis der er tale om en virksomhedsoverdragelse, overtager den nye virksomhed som udgangspunkt forpligtelserne over for alle ansatte, og du risikerer, at LG afviser dit erstatningskrav. Der kan for eksempel være tale om en virksomhedsoverdragelse, hvis en klub, som led i en redningsplan, overfører sine aktiviteter til en anden klub.
Læs mere om LG på www.atp.dk, hvor du også kan finde anmeldelsesblanketter.
