EU-domstolen har i en konkret sag taget stilling til tidspunktet for, hvornår private bliver momspligtige ved udstykning og salg af byggegrunde.
Domstolen udtaler, at det afgørende for, om privates salg af en eller flere byggegrunde skal anses for momspligtige er, at sælger har afholdt omkostninger til bygge- og anlægsarbejde og gennemførelse af kendte markedsføringstiltag.
Der er ingen nærmere definition af kendte markedsføringstiltag i dommen. Det kan således ikke udelukkes, at SKAT vil anse annoncering/salg via ejendomsmægler som værende tilstrækkeligt til at anse privates grundsalg som momspligtigt.
Følgende er således ikke i sig selv afgørende for momspligten:
- Udstykning af en grund før salg
- Antallet og omfanget af salg af grunde
- Tidsrummet, som salgene strækker sig over
Private bliver altså alene momspligtige ved salg af grunde, hvis der er afholdt omkostninger til bygge- og anlægsarbejde eller markedsføring forud for salget – også ved salg af mere end 3 grunde med hver et areal over1400 m2.