Almindelige betingelser for Aftaler om Byggearbejder for Forbrugere, forkortet AB-Forbruger trådte i kraft 1. januar 2010.
Formålet med forbrugeraftalen er, at forbrugeren og virksomheden får gennemgået opgaven og efterfølgende får det aftalte ned på skrift, alt med henblik på at arbejdsprocessen og det endelige resultat bliver tilfredsstillende for begge parter. Forbrugerhensynene giver sig udslag i nogle markante forskelle mellem det kendte regelsæt AB92 og AB-Forbruger.
Anvendelse
AB-Forbruger finder kun anvendelse, hvis parterne har aftalt dette og kun for byggearbejder, hvor entreprisesummen overstiger kr. 3.000 incl. moms. Til forskel fra AB92 gælder AB-Forbruger også for totalentrepriser, hvorforder i regelsættet er angivet en række særbestemmelser.
Moms
Det forbrugerretlige element kommer tydeligt til udtryk i forbindelse med tilbudsafgivelsen, idet alle beløbsangivelser skal være inklusive moms, undtaget dagbøder. Glemmer entreprenøren at iberegne momsen i tilbuddet, vil en tvist herom formentlig falde ud til forbrugerens fordel.
Sikkerhedsstillelse
AB-Forbruger stiller i modsætning til AB92 ikke krav om, at entreprenøren stiller sikkerhed. Ifølge AB-Forbruger § 10, stk. 2 er der alene krav om sikkerhedsstillelse på 15%, hvis det aftales, og sikkerhedsstillelsen ophører senest 30 dage efter, at arbejdet er afleveret.
Ifølge AB92 kan entreprenøren ensidigt kræve, at en privat bygherre stiller en betryggende sikkerhed. I AB-Forbruger skal dette positivt aftales mellem parterne. Hertil kommer, at forbrugeren kan kræve, at sikkerhedsstillelsen nedskrives til restentreprisesummen, hvilket er en åbenlys ulempe for entreprenøren, idet krav på ekstraarbejder, der ikke er enighed om, ikke vil være dækket af sikkerhedsstillelsen.
Det er derfor hensigtsmæssigt, at der i forbindelse med aftale om ekstraarbejder, udarbejdes en skriftlig tillægsaftale om ændringerne, herunder om omfang, pris og konsekvenser for tidsplanen og sikkerhedsstillelsen.
Det fremgår direkte af AB-Forbruger § 23, stk. 2, at entreprenøren har bevisbyrden for, hvilke ændringer der er aftalt.
Vejledningspligt og tidsplan
Entreprenøren har før og under arbejdets udførsel en vejledningspligt overfor forbrugeren jf. AB-Forbruger § 14. Vejledningspligten er ikke nærmere defineret, hvorfor det er op til domstolene og brancheorganisationerne at udfylde bestemmelsen. Hensigten er formentlig at forøge det ansvar, som entreprenøren evt. pådrager sig, hvis byggeriet viser sig ikke at være kontraktsmæssigt.
Vejledningspligten indebærer, at såfremt forbrugeren måtte ønske løsninger, som i et eller andet omfang strider mod bygningsreglementet eller god håndværksmæssig skik, så bør entreprenøren tage udtrykkeligt og præcist skriftligt forbehold over for forbrugeren, hvori forbrugeren advares om konsekvenserne. Det samme gør sig gældende, hvis en anvisning, eksempelvis statistiske beregninger, mangler.
En anden lidt ubestemt bestemmelse er AB-Forbruger § 12, hvorefter arbejdet skal påbegyndes og afsluttes inden rimelig tid, medmindre der er aftalt en egentlig tidsplan. Hvad der er rimelig tid, må afgøres ud fra de konkrete omstændigheder.
Overskridelse af prisoverslag – a conto betaling
Det følger af AB-Forbruger § 24, stk. 2, at entreprenøren hurtigst muligt skal indhente forbrugerens stillingtagen til det videre forløb, hvis et prisoverslag overskrides med mere end 15%. Indhentes forbrugerens stillingtagen ikke, skal forbrugeren ikke betale mere end overslaget + 15%, såfremt det viser sig, at merudgiften kunne have været sparret, hvis forbrugeren havde haft mulighed for at tage stilling til, hvorvidt arbejdet skulle gennemføres eller ændres.
Det er således vigtigt, at det af aftalen tydeligt fremgår, hvorvidt der er tale om et overslag, et fast tilbud eller om arbejdet skal udføres i regning.
I modsætning til AB92 har entreprenøren ikke ret til a conto betaling en gang hver måned. Entreprenøren har kun ret til a conto betaling eller anden løbende betaling, hvis det aftales.
Forældelse
Med den nye forældelseslov, der trådte i kraft 1. januar 2008, indførte man en beskyttelsespræceptiv regel for forbrugere. Reglen betyder, at en entreprenør ikke kan stille forbrugeren ringere end efter forældelseslovens regler. Herefter hæfter entreprenøren for skjulte mangler i op til 10 år efter aflevering, dog senest 3 år efter at forbrugeren opdagede eller burde have opdaget manglen. Da entreprenørens mangelsansvar ifølge AB92 ophører efter 5 år, er det væsentligt, at kontrakter, der involverer både forbrugere og underentreprenører, tager højde for, at der i relation til forbrugeren er en længere ansvarsperiode.
Tvister
Tvister i byggesager, hvor AB-Forbruger er aftalt mellem parterne, afgøres som udgangspunkt ved de almindelige domstole. Dette indebærer et behov for dobbeltregulering for den tilbudsgivende entreprenør, såfremt denne kontraherer med underentreprenører, da dette aftaleforhold
typisk er reguleret af AB92, hvor tvister afgøres ved voldgift.
Afsluttende bemærkninger
Ovennævnte er ikke udtømmende for forskellene mellem B92 og AB-Forbruger. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ar udarbejdet en standardkontrakt for byggeopgaver for forbrugere, men kun ganske få byggesager ligner hinanden, og det er derfor væsentligt, at aftalen tilpasses de konkrete forhold.
