Den 1. januar 2010 blev der introduceret et sæt standardbetingelser, der er særligt egnet som aftalegrundlag, når der indgås aftaler mellem en entreprenør og en forbruger. Betingelserne hedder ”Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere” i daglig tale kaldet AB-Forbruger. AB-Forbruger er et alternativ til de mere omfattende AB 92, der er møntet på aftaler mellem professionelle parter. AB-forbruger er udarbejdet af Erhvervs- og Byggestyrelsen i samarbejde med Dansk Byggeri, Tekniq og Forbrugerrådet og altså med repræsentanter fra begge sider.
AB-Forbruger finder kun anvendelse, hvis det er aftalt mellem parterne. I forbindelse med udarbejdelsen af AB-Forbruger er der udarbejdet en standardkontrakt, der sikrer, at AB-Forbruger vedtages, og at der træffes aftale om andre relevante forhold. Der er ligeledes udarbejdet en tillægsaftale, der kan bruges, hvis der aftales ændringer i byggeriet undervejs. Det anbefales at benytte AB-Forbruger i sager om bygge- og anlægsopgaver på over 3.000 kr. inkl. moms.
Anvendelsen af AB-Forbruger er både en fordel for forbrugeren og for entreprenøren. Forbrugeren er sikret, at der er truffet aftale om alle relevante forhold, og at aftalerne er rimelige. Entreprenøren får et regelsæt, der er skræddersyet til aftaleforholdet, og som hjælper til at undgå misforståelser mellem forbrugeren og entreprenøren.
AB-Forbruger – Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere findes her
AB-Forbruger Standardkontrakt findes her
AB-Forbruger tillægsaftale findes her
Som entreprenør der er vant til at anvende AB 92 er det væsentligt at være opmærksom på punkter hvor AB-Forbruger adskiller sig derfra. Yderligere kan disse forskelle resultere i den såkaldte ”entreprenørklemme”. De væsentligste forskelle og en beskrivelse af ”entreprenørklemmen” er oplistet nedenfor:
- Alle beløb der angives til forbrugeren, skal være inklusiv moms.
- Entreprenøren er ikke automatisk omfattet af bygherres storm- og brandskadeforsikring.
- Tilbud bortfalder efter 15 arbejdsdage, og efter 40 dage hvis der er tale om en totalentreprise.
- Entreprenøren skal kun stille sikkerhed for 15 % af entreprisesummen, hvis dette aftales imellem parterne. Yderligere bortfalder denne sikkerhed 30 dage efter, arbejdet er afleveret.
- Det skal ligeledes aftales, hvis forbrugeren skal stille sikkerhed. Denne kan altid nedskrives til restentreprisesummen.
- Er der ikke fastlagt en tidsplan, skal arbejdet påbegyndes og afsluttes inden rimelig tid.
- Entreprenøren har vejledningspligt over for forbrugeren. Vejledningspligten antages at kunne udvide entreprenørens rådgiveransvar.
- Forbrugeren skal sørge for at projektet kan godkendes og indhente de nødvendige byggetilladelser fra kommunen.
- Hvis der er givet et prisoverslag skal entreprenøren underrette forbrugeren, hvis prisen overstiger 15 % i forhold til overslaget. Er forbrugeren ikke blevet underrettet, er denne ikke forpligtet til at betale det beløb, der kunne være sparet hvis forbrugeren havde valgt, at arbejdet ikke skulle fortsætte.
- Betaling for arbejdet skal som udgangspunkt først ske, når arbejdet er færdigt. Løbende betaling finder kun anvendelse, hvis dette aftales mellem parterne.
- Arbejdet anses for færdigt, når entreprenøren færdigmelder dette, eller når der afholdes en afleveringsforretning. (Kun ved arbejde som overstiger 50.000 kr.)
- Ved ansvarspådragende forsinkelse kan forbrugeren kræve dagsbøder af entreprenøren.
- Ansvar for synlige mangler forældes efter 3 år og ansvar for skjulte mangler forældes efter 10 år. Dog skal forbrugeren reklamere inden rimelig tid (fastsat til to måneder), efter denne opdager eller burde have opdaget manglen, medmindre der er handlet groft uagtsomt fra entreprenørens side.
- 1 års eftersyn afholdes, hvis arbejdet overstiger 500.000 kr. eller en af parterne anmoder om dette.
- Ved uenighed mellem parterne kan forbrugeren indbringe tvisten for et ankenævn, og ellers for de almindelige domstole.
Det er derudover væsentligt at være opmærksom på den såkaldte ”entreprenørklemme”. Hvis en hovedentreprenør aftaler AB-Forbruger med en bygherrre (forbruger), men benytter andre betingelser ved indgåelsen af aftaler med underentreprenørerne f.eks. AB 92, kan hovedentreprenøren risikere at komme i klemme mellem de krav forbrugeren kan gøre gældende over for hovedentreprenøren og de krav hovedentreprenøren kan gøre gældende over for underentreprenørerne.
Et eksempel på ”entreprenørklemmen” er forældelsessager. I aftaleforholdet mellem forbrugeren og hovedentreprenøren er der 10 års forældelse for skjulte mangler (AB-Forbruger). I forholdet mellem hovedentreprenøren og dennes underentreprenører er der kun 5 års forældelse (AB 92). Altså kommer hovedentreprenøren til at hæfte yderligere 5 år for underentreprenørernes fejl. Derfor skal hovedentreprenøren sørge for, at de særlige vilkår i AB-Forbruger, også aftales i forholdet mellem hovedentreprenøren og dennes underentreprenører.
