De fleste landmænd oplever de mange regler om, hvad man må og ikke må, og hvad man skal, som en stor administrativ byrde, der tager tid – og koster penge – at få løst. For de, der opgiver at få tingene gjort rigtigt, kan regeljunglen resultere i en straffesag med store bøder og konfiskation – og i nogle tilfælde også en fængselstraf. Og så kommer krydsoverensstemmelsen oveni!
Det skyldes, at lovgiver inden for det sidste årti har strammet gevaldigt op på sanktionerne, især inden for miljølovgivningen og udlændingelovgivningen: Det skal ikke kunne betale sig at overtræde reglerne. Gør man det alligevel, skal det koste en bøde, som kan mærkes, og fortjenesten ved lovovertrædelsen skal konfiskeres. Sådan lyder det i rigtig mange af de lovforslag, som er vedtaget de senere år.

 

Beregning af bøde og konfiskation


Overproduktion
I sager om overproduktion – altså hvor landmanden har flere dyreenheder på ejendommen, end miljøtilladelsen giver lov til – beregner myndighederne først fortjenesten af overtrædelsen. Der tages udgangspunkt i dækningsbidrag 1, og heri fratrækkes udgifter til energi, maskinstation, renter vedrørende besætning og beholdninger, samt andre udgifter, som er afhængige af produktionens størrelse. I et tilfælde har man således fratrukket superafgiften, som var en følge af, at mælkekvoten var overskredet. Den forholdsmæssige del af det regulerede dækningsbidrag, som vedrører overproduktionen, anses for fortjeneste, og skal konfiskeres. Oven i dette kommer en bøde på 1/4 af konfiskationsbeløbet. Vi ser sager, hvor myndigheder har spillet ud med bøde- og konfiskationskrav på 4 - 5 mio. kr.


Hvis det regulerede dækningsbidrag er negativt, har landmanden ikke haft økonomisk fordel af lovovertrædelsen. I så fald er der intet, der skal konfiskeres. I disse tilfælde fastsættes bøden med udgangspunkt i en minimumsbøde på 50.000 kr.

Udenlandske ansatte
I sager om overtrædelse af udlændingeloven – sager, hvor udenlandsk arbejdskraft ansættes helt uden arbejdstilladelse eller i strid med betingelserne i en arbejdstilladelse – er standardbøden 10.000 kr. pr. ansat pr. måned, den ulovlige ansættelse har varet. Hvis der er tale om en systematisk underbetaling af udenlandske ansatte, er bøden pr. ansat pr. md. væsentlig højere – i et tilfælde blev den udmålt til 25.000 kr. pr. md. pr. ansat.

Ud over bøden konfiskeres den besparelse, som landmanden har opnået. Det bliver typisk aktuelt, hvis der ikke er sket efterbetaling til den ansatte.
I forbindelse med ansættelsen har landmanden underskrevet en erklæring til myndighederne om, at han vil overholde betingelserne i arbejdstilladelsen. Ansættelse i strid med betingelserne indebærer derfor også, at straffelovens regler om urigtig erklæring overfor det offentlige er overtrådt. Dette sanktioneres med fængsel, og vi ser derfor nogle sager, hvor der ud over bøde og konfiskation også idømmes en fængselstraf på 20 – 30 dage for den urigtige erklæring.


Giftskabet
Import og forhandling af plantebeskyttelsesmidler kræver tilladelse. En landmand, som selv henter midler i udlandet – og måske også midler, som ikke er godkendt – risikerer store bøder, som fastsættes ud fra samme tanke som i overproduktionssagerne: Det skal ikke kunne betale sig at overtræde loven.


Men også plantebeskyttelsesmidler, som er indkøbt lovligt, kan give problemer: Godkendelsen kan være udløbet siden købet, og så må man ikke have det stående længere. Det gælder også, selv om midlet ikke indeholder stoffer, som er forbudt.
Plantebeskyttelsesmidlerne skal også opbevares forsvarligt og være forsynet med læsbar etiket.


I sager, hvor der ikke opbevares ulovlige stoffer, hvor der ikke er sket nogen skade, og hvor der ikke er nogen fortjeneste, er bøden i enkelte tilfælde sat til en ordensbøde på 5.000 kr., f. eks for manglende eller ødelagte etiketter eller for opbevaring af midler, hvis godkendelse er udløbet.

Gylletanken
Hvis anlægget til håndtering af gødning ikke er i orden, vil landmanden i forbindelse med et tilsyn få et påbud om at bringe tingene i orden.
Hvis påbuddet ikke overholdes, vil næste tilsyn ofte resultere i en politianmeldelse med et bødekrav på 50.000 kr. – svarende til standardbøden for overtrædelse af miljølovgivningen.

Formildende omstændigheder
Efterhånden har en del sager om landmænds overtrædelse af reglerne været behandlet i retssystemet, og der tegner sig et billede af, hvornår det er muligt af slippe for straf eller i hvert fald få en mindre straf, end anklageren ønsker.

Er den rigtige tiltalt?
Tilsynet, som jo er dem, der melder sagen til politiet, er ikke altid helt omhyggelige med at finde ud af, hvem der er ansvarlig for en lovovertrædelse. Ofte spilder politiet heller ikke megen tid på at undersøge, om det er den rette skyldige, der er anmeldt. Hvis du mener, at den lovovertrædelse, du er anmeldt for, i virkeligheden ikke er dit ansvar, kan du sagtens have ret. I så fald er det en god idé at forlange sagen for retten. I TELLUS har vi flere eksempler på, at myndighederne ikke har fået fat i den rette, og at ”vores” landmand derfor er blevet frifundet.

Er det overhovedet ulovligt?
Ind imellem fortolker myndighederne reglerne forkert. Det kan man kun få efterprøvet ved at få sagen i retten. Hvis du mener, du har overholdt reglerne, så forlang sagen i retten! For nylig fik vi underkendt myndighedernes opfattelse af, hvornår en mødding skulle være overdækket, og landmanden blev frifundet for en anklage om ikke at dække møddingen af.

Var det med vilje?
Tilsynet og politiet tager ofte det udgangspunkt, at en lovovertrædelse er lavet med vilje – det jurister kalder ”forsæt”.


Men når vi graver lidt i sagen, viser det sig ofte, at overtrædelsen er sket ved et uheld, fordi landmanden havde overset noget eller ikke vidste bedre. Hvis landmanden derudover retter op på forholdene, så snart han bliver klar over, at noget var forkert, skal han ikke straffes på samme måde, som den, der gjorde det med vilje for at snyde nogen!


Vi har fået bøden i en udlændingesag sat betydeligt ned, fordi det lykkedes at overbevise retten om, at det skyldtes en regnefejl, at en udenlandsk ansat havde fået for lidt i løn. Så snart fejlen blev opdaget, blev det manglende beløb efterbetalt.

Myndighedernes nøl
En del sager ligger ofte længe hos tilsynet og politiet, inden de kommer for retten. Nogle ligger så længe, at strafansvaret er forældet, og så skal bøden jo ikke betales.
Andre sager når politiet lige at få sendt i retten, inden de bliver forældede – og så ligger de måske der et par år, inden der sker mere.


Især overproduktionssagerne har det med at udvikle sig til meget store sager, fordi ansøgningerne om miljøtilladelser trækker ud i kommunen. Den landmand, som har tyvstartet en produktionsudvidelse, får jo en meget større sag på halsen, hvis kommunen sagsbehandler i 3 år, end hvis kommunen var færdig på ét år.

Vi ser rigtig mange sager, hvor straffen bliver sat ned, fordi sagen har ligget alt for længe i systemet. Også kravet om konfiskation har landmanden undgået i tilfælde, hvor den ulovlige fortjeneste kun opstod, fordi kommunen var alt for længe om at behandle miljøansøgningen.

Fortjenestens størrelse
Fortjenesten bliver i første omgang beregnet af myndighederne med udgangspunkt i nogle standardtal. Det er slet ikke sikkert, at disse beregninger passer på din virkelighed. Derfor skal du få hjælp til at beregne fortjenesten hos dine egne rådgivere. I nogle sager viser det sig, at fortjenesten er langt under det halve af, hvad myndighederne har beregnet.

Orden i papirerne
I nogle sager har landmanden for så vidt gode argumenter for, hvorfor reglerne ikke er overtrådt, eller hvorfor overtrædelsen ikke har været så slem. Han kan bare ikke bevise det.
I en overproduktionssag havde landmanden 2 ejendomme med hvert sit CHR-nr. Han oplyste, at besætningen var fordelt mellem de 2 ejendomme, men han havde selv indberettet hele besætningen på det ene CHR. Han vandt ikke gehør i retten for det synspunkt. Det havde jo været lettere, hvis indberetningerne til CHR stemte med hans forklaring.


I en udlændingesag om underbetaling hævdede landmanden, at den ansatte havde været på deltid og derfor skulle have mindre i løn. Det stemte ikke med de papirer, som han selv havde skrevet under på, og retten troede derfor ikke på forklaringen.
Så hvis du rent faktisk overholder reglerne, så sørg for, at det også fremgår af papirerne!