En ny dom fra Sø- & Handelsretten understreger at ansvarspådragende handlinger ikke medfører erstatningsansvar, hvis handlingen ikke har med ført et tab.
Fragtmanden havde i strid med bestemmelserne i CMR-fragtbrevet udleveret gods til køberen.
Sælgeren rettede krav mod fragtmanden, men da kravet udsprang af uafklarede tvister mellem sælgeren og køberen, og da kravet således ikke vedrørte det leverede gods, samt at det ikke var aftalt med fragtmanden, at godset lå til sikkerhed for krav der ikke vedrørte betaling for godset, fandt retten at der manglede både årsagssammenhæng og påregnelighed mellem fragtmandens handling og sælgers krav.