Før den store beslutning om køb af fritidsskib træffes, og drømmen om livet til søs realiseres, bør man som køber gør sig en række overvejelser af juridisk karakter.
Indledningsvis bør man gøre sig klart, om man har tilstrækkelige midler til at foretage købet kontant.
Er dette ikke tilfældet vil købet typisk skulle finansieres ved optagelse af lån i et pengeinstitut. Hvis man ejer en fast ejendom med tilstrækkelig friværdi, kan det ofte være den billigste og enkleste løsning at belåne i friværdien til finansiering af købet.
Såfremt det ikke er muligt eller ønskværdigt at finansiere med friværdien i huset, er der også mulighed for optagelse af lån med sikkerhed i skibet.
De fleste fritidsskibe har en bruttotonnage mellem 5 og 20, og for sådanne skibe forudsætter optagelse af lån med sikkerhed i skibet, at skibet optages i skibsregistret. Skibsregistret er et offentligt nationalitets- og rettighedsregister svarende til tingbogen, hvor skøder, pantebreve og andre rettighedsdokumenter i skibe kan registreres.
Optagelse i skibsregistret kan være en omstændelig affære, og det er derfor vigtigt, at man tidligt i købsprocessen får afklaret, om der er behov for dette.
Såfremt dette viser sig at være tilfældet, skal man sørge for:
(1) at sælger udsteder et skøde på skibsregistrets formular,
(2) at sælger udleverer eventuelle skøder fra tidligere ejere, eller anden dokumentation for tidligere ejere,
(3) at sælger udleverer dokumentation for eventuel tidligere optagelse i skibsregistret eller tilsvarende register i udlandet, og endelig
(4) at sælger udleverer skibets målebrev med oplysning om blandt andet skibets brutto- og nettotonnage.
Erhverves skibet fra udlandet, bør der endvidere som minimum rekvireres en attest fra det pågældende lands skibsregister om, at skibet ikke er registreret der, da man i modsat fald kan risikere at komme hjem med et skib, som er registreret og belånt i en andens navn!
Endvidere bør man være opmærksom på ikke at lade sig nøje med et hvilket som helst salgsdokument eller udenlandsk skøde, men i stedet insistere på, at sælger underskriver skibsregistrets engelsksprogede skødeformular, Bill of Sale (B2). Vær desuden opmærksom på, at et skøde udstedt i udlandet, som udgangspunkt vil skulle bekræftes af en notarius publicus, og at notarbekræftelsen endvidere ofte vil skulle legaliseres.
Da optagelsesprocessen som nævnt er omstændelig er det vigtigt, at man er grundigt forberedt og sørger for, at sælger udleverer de nødvendige dokumenter og oplysninger inden købesummen betales. Erfaringerne viser, at det kan være temmelig vanskeligt at få en udenlandsk sælger til efterfølgende at udstede nye dokumenter hos notar m.v., når han allerede har fået sine penge!
Under alle omstændigheder må det anbefales alle købere, uanset finansieringsbehov at få oplyst skibets bruttotonnage og længde i meter, da disse mål har betydning for, hvilke juridiske regler som finder anvendelse.
Ordet bruttotonnage leder for mange tankerne hen på skibets vægt. Bruttotonnage har imidlertid intet med vægt at gøre, men er en værdi som siger noget om skibets størrelse, og som kræver komplicerede udregninger at beregne. Dokumentation for skibets mål og tonnager bør ideelt set foreligge i form af et målebrev udstedt af en autoriseret skibsmåler.
Hvis målebrevet viser, at skibets bruttotonnage er mindre end 5, er det ikke muligt at lade det optage i skibsregistret, og finansiering vil for sådanne skibe i stedet kunne ske ved optagelse af lån, hvor sikkerhedsstillelsen sker ved tinglysning af et pantebrev i personbogen.
I den anden ende af spektret må det nævnes, at danskejede skibe som har en bruttotonnage større end 20, faktisk er forpligtede til at være registrerede i skibsregistret, og at manglende registrering i yderste konsekvens kan medføre bødestraf for ejeren af skibet.
