Ved kørsel med landbrugsmaskiner bliver der ind imellem tabt jord, gødning, afgrøder – ja, sågar olie – på de offentlige veje.
Hvis dette spild er årsag til, at en bilist, cyklist eller motorcyklist kører galt, kan landmanden blive pålagt ansvaret for ulykken. Det betyder, at landmanden skal erstatte den skade, som sker på den anden trafikant – både på køretøjet og på de personer, som var med i/på køretøjet. Det kan blive rigtig dyrt. Heldigvis er mange forsikret mod den slags ulykker. Men det er heller ikke rart at skulle leve med have været årsag til, at en anden kom galt af sted.

Hvad skal landmanden så gøre?
Hvis landmanden har spildt på vejen, skal han rydde forsvarligt op efter sig. Nu er det ikke altid, det er lige let af få spildt jord og gødning af vejen i regnvejr sent om aftenen.
Landmanden kan tilkalde kommunens vejfolk og bede dem hjælpe til med oprydningen eller i hvert fald hjælpe med at sætte advarselsskilte op, så andre trafikanter bliver advaret. Du kan på din kommunes hjemmeside se, hvem du skal kontakte, hvis uheldet sker uden for kommunens åbningstid.
Hvis du selv har adgang til advarselsskilte, bør du selvfølgelig selv sætte dem op hurtigst muligt.

En dom om ansvaret
For nogle år siden blev der afsagt en landsretsdom om, hvem der havde ansvaret for en færdselsulykke, der skete på grund af noget olie, som en landmand havde spildt på vejen, der kurvede lidt på stedet.
Landmanden havde selv forsøgt at dække olien med sand og jord. Han tilkaldte så vejformanden, som besigtigede stedet og mente, det så fornuftigt ud. Så tog både landmanden og vejformanden hjem uden at foretage mere. Der blev ikke sat skilte op.
Dagen efter kørte en personbil galt på stedet. Bilejeren anlagde sag mod både landmanden og kommunen.
Landsretten var meget pædagogisk i sin begrundelse, og dommen er derfor en god vejledning for, hvordan ansvaret bliver fordelt:
Bilejeren var ikke selv ansvarlig. Hun havde ikke kørt hurtigere, end det normalt var forsvarligt på strækningen.
Om rensning af vejen forklarede en sagkyndig, at der burde være foretaget en grundig oprensning med sprøjte og sæbe, derefter skulle der højtryksrenses, og endelig skulle der spredes sand ud over hele strækningen. Og så skulle der sættes advarselsskilte op i begge ender af strækningen.
Det var landmanden, der i første række var ansvarlig, for det var ham, der havde tabt olien. Ved at strø sand på olien havde han ikke gjort tilstrækkeligt for at afværge skade. Men ved derefter få det godkendt af vejformanden havde han dog gjort, hvad man kunne forlange af ham, så han havde gjort sig fri af ansvaret.
Vejformanden derimod havde ikke gjort, hvad man med rette kunne forvente af ham: Vejformanden burde ikke have sagt til landmanden, at tingene var i orden - så havde landmanden jo ikke anledning til at foretage sig yderligere. Derudover havde vejformanden en selvstændig pligt til at tage sig af den farlige situation, som var opstået på kommunens vej. Landsretten placerede derfor hele ansvaret for ulykken hos kommunen.