Mange nystartede virksomheder, og for den sags skyld også virksomheder, der har fungeret i flere år, har det ofte med at glemme vigtigheden af at beskytte virksomhedens varemærke. Man fokuserer i stedet hovedsagelig på det primære i virksomheden, nemlig salg af varer og tjenesteydelser, og dermed indtjeningen i virksomheden. Og det er jo også fint nok, en man skal i den sammenhæng passe på ikke at glemme ens varemærke, idet man så risikerer, at miste retten til at bruge det, og dermed kan man også miste en stor del af den goodwill, der er tilknyttet ens virksomhed, hvilket i sidste ende kan blive dyrt for virksomheden. Varemærket repræsenterer jo tit en af de største enkeltaktiver virksomheden ejer.
Hvad er et varemærke?
Et varemærke er et kendetegn/særpræg, som forretningsforbindelser, kunder m.v. forbinder med din virksomhed, dine varer og/eller dine tjenesteydelser, og som gør, at din virksomhed udadtil adskiller sig fra andre virksomheder. Et varemærke kan bestå af ord, bogstaver, tal, figurer, dufte, lyde m.v., eller en kombination heraf. Typisk vil varemærket dog bestå af virksomhedens navn eller et logo for virksomheden. Varemærket er en såkaldt eneret, og det vil sige, at kun du og din virksomhed må gøre brug af det.
Hvordan får man et varemærke?
Man kan opnå en eneret til et varemærke på 2 måder. Den første måde, er ved blot at tage det i brug. Det vil sige fx. at sætte det på sine produkter, bruge det på sit brevpapir, sin hjemmeside, i reklameøjemed m.v. Den anden måde er ved at få varemærket registreret i Patent- og Varemærkestyrelsen. Af de 2 måder, vil jeg dog anbefale, at man vælger at få sit varemærke registreret i i Patent- og Varemærkestyrelsen, idet man herved opnår nogle fordele. For det første har man nemmere ved at bevise, hvornår man opnåede sin ret til varemærket. For det andet foretager Patent- og varemærkestyrelsen, i forbindelse med registreringen af varemærket, en undersøgelse af, om der er registreret identiske eller lignende varemærker, så man ikke kommer til at stå i den situation, at man bruger en masse penge på at markedsføre sit varemærke, for så at opdage, at man faktisk ikke har ret til at bruge varemærket, idet rettighederne rettelig tilhører en anden. Og for det tredje opnår man en lidt bedre beskyttelse af sit varemærke, idet nye ansøgere til varemærker vil blive afvist af Patent- og Varemærkestyrelsen, såfremt disse er identiske med eller ligger for ”tæt” op ad ens varemærke.
Varemærker i udlandet
En anden ting man skal overveje er, om ens virksomhed, produkt m.v. er tilstrækkeligt sikret ved at have opnået varemærkebeskyttelse i Danmark, eller om det kan være relevant, at udvide beskyttelsen af dette til hele EU, og endda måske også til oversøiske lande som USA, Japan m.v. Det afhænger selvfølgelig af, hvad der henholdsvis er ens nuværende marked/forretningsområde, og hvad man forventer ens marked/forretningsområde vil dække i fremtiden.
Fordelen ved en EU-registering af dit varemærke, er at du kun behøver at indgive din ansøgning ét sted, hvorefter man så opnår varemærkebeskyttelsen i alle EUlandene. Der er dog det problem med en EU-registrering, at det er et såkaldt ”alt eller intet system”, hvilket betyder, at hvis blot der i et enkelt af EU-landene er én kvalificeret indsigelse mod ens varemærkeansøgning, falder denne i alle EUlandene, hvorfor det kan være meget fornuftigt, at få de relevante myndigheder til at foretage en såkaldt EU-scanning, hvor det inden ansøgningens indgivelse bliver undersøgt, om der foreligger identiske eller lignende varemærker. Ønsker man at registrere sit varemærke ud over EU’s grænser, kan man søge om et internationalt varemærke gennem Madridprotokollen, som omfatter en lang række lande rundt om i verden. Man skal dog her være opmærksom på, at Madridprotokollen ikke dækker alle verdens lande, idet betydende lande som USA og Canada fx ikke er omfattet heraf, hvilket kræver, at man her skal ansøge om varemærkebeskyttelse direkte hos disse landes myndigheder.
Beskyttelsen af varemærket
Når man har opnået en varemærkeregistrering, det være sig både en EUregistrering eller blot en dansk registrering, så har denne en gyldighed på 10 år fra ansøgningstidspunktet. Man kan her vælge at forny sin varemærkeregistrering når denne udløber, hvorved man opnår en ny gyldighed heraf på 10 år. Dette kan man i princippet blive ved med, og dermed opnå en ”evig gyldighed” af ens varemærke. Når man har erhvervet et varemærke, er det meget vigtigt, at man også sørger for at beskytte sit varemærke. For det første skal man huske at gøre brug af sit varemærke, idet man ellers kan risikere, at miste ens registrering af varemærket og dermed også beskyttelsen heraf. Hvis man ikke indenfor en 5-årig periode har gjort reelt brug af varemærket for de varer, tjenesteydelser m.v., som registreringen omfatter, kan ens registrering blive helt eller delvist ophævet, såfremt andre gør krav på at kunne bruge varemærket. Det kan derfor være klogt, at gemme dateret materiale, hvor varemærket er blevet brugt, fx fakturaer, ordrebekræftelser, brochuremateriale m.v., således at man i en konfliktsituation har mulighed for at kunne dokumentere, at man har gjort brug af sit varemærke indenfor de klasser, man nu har søgt om beskyttelse i. Og såfremt man senere ønsker at udvide sin forretning med andre produkter, skal man huske også at få registeret sit varemærke inden for disse nye klasser, så man også opnår beskyttelsen her. For det andet skal man selvfølgelig huske at bruge ens varemærke på den rigtige måde, dvs. den måde, som det er blevet registreret på. Dette er noget mange glemmer, især når de bruger deres varemærker på internettet. Ved at bruge sit varemærke forkert, kan man herved risikere at ”udvande” sit varemærke i en sådan grad, at man i sidste ende kan fradømmes retten til at bruge sit eget varemærke. For det tredje er det en god idé selv at
overvåge markedet, og herunder ens konkurrenter, for at sikre, at der ikke er nogen, der forsøger at misbruge ens varemærke eller måske registrere lignende varemærker, og såfremt man konstaterer et sådant misbrug, skal man huske straks at tage skridt til at skride ind mod dette, idet man ellers risikerer at miste sin ret til varemærket på grund af passivitet. Såfremt en misbruger af ens varemærke nægter at stoppe brugen heraf, har man mulighed for at gå rettens vej og anlægge en retssag herom. Der kan dog tit gå ½-1 år med dette, førend en afgørelse foreligger, og i den tid kan der jo ske stor skade på ens varemærke og ens virksomheds omsætning, hvorfor man sideløbende hermed bør overveje også at starte en sag i Fogedretten, med henblik på at få nedlagt et øjeblikkeligt fogedforbud mod misbrugerens brug af ens varemærke. I disse situationer, eller såfremt man selv er kommet i en situation, hvor man har krænket en andens varemærkeret, bør man straks søge kontakt til sin advokat, med henblik på at få professionel bistand til at løse problemerne.
