Der er kommet nye lovregler om forældelse.
Loven har stor betydning fordi den korte forældelsesfrist nedsættes fra 5 til 3 år. Den korte forældelsesfrist omfatter blandt andet ubetalte regninger og tilgodehavender i øvrigt, som ikke er sikret ved en underskrift eller en dom.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på at krav på betaling forsvinder efter 3 år, så vær forsigtig med ikke at være for god ved debitor og få givet for lang kredit.
Når et krav er sikret med en underskrift eller gennem en inkassosag, som har skaffet en dom over debitor er forældelsesfristen 10 år. Det er også en ændring fra tidligere, hvor en dom eller en underskrift sikrede kravet i 20 år.
Den nye lov omfatter både nye og gamle krav, så det er vigtigt at gennemgå eventuelle gamle og afskrevne tilgodehavender for at se om kravet skal sikres mod forældelse i forventning om senere betaling.